Københavnsk stormagasin er ulovligt
Byggetilladelsen til et stormagasin i Field's er erklæret ulovlig af Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt afgjort, at Københavns Kommunes byggetilladelse til et stormagasin i butikscentret Field's bestående af Bilka, Hennes & Mauritz og Magasin med flere stadig ikke er i overensstemmelse med lokalplanen.
Afgørelsen vækker undren hos Københavns Kommune.
- Hver gang vi giver en afgørelse med byggetilladelser, så mener vi, at det er den rigtige og kan stå inde for det, ligesom vi også kunne for et år siden.
- Derfor er det også meget overraskende for os, at det er vurderet, at vores tilladelse ikke er god nok, siger Centerchef for Center for byggeri i Københavns Kommune, Lis Napstjert.
Allerede i 2011 afgjorde Østre Landsret, at blandt andet Bilka, Hennes & Mauritz og Magasin i Field's ikke opfyldte kriterierne for at udgøre et stormagasin.
Ny byggetilladelse var heller ikke i orden
I 2013 fik Field's så en ny byggetilladelse af Københavns Kommune, og det er den, som Natur- og Miljøklagenævnet nu har afvist.
Københavns Kommune ved endnu ikke, hvilke ændringer det kræver, før byggetilladelserne er i orden.
- Nu skal vi granske afgørelsen, og det vil vi bruge resten af ugen på. Så regner jeg med, at vi har en køreplan i næste uge, som vi vil tage en dialog med ejeren omkring.
- Det er en kompleks sag, så vi skal have god tid til at overveje, hvilke muligheder vi som myndighed skal gribe til. For det er os som myndighed, der har ansvaret for, at det, som er ulovligt, bliver gjort lovligt, siger Lis Napstjert.
Det er nu op til Københavns Kommune som tilsynsmyndighed at beslutte, hvilke konsekvenser afgørelsen skal have for Field's.
- Der er ikke noget faretruende med stormagasinet på nuværende tidspunkt. Så vi går ikke bare ud og lukker det, men vi skal have en dialog med ejeren om, at de skal være klar over at stormagasinet er ulovligt, siger Lis Napstjert.
/ritzau/
LÆS OGSÅ: Sådan vil Field’s sikre førertrøjen de næste ti år
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter