Kinesere stjæler danske mærker
Det er ikke unormalt, at en international virksomhed, der vil ind på det kinesiske marked, opdager, at deres ellers unikke varemærke allerede eksisterer i Kina. Det skriver Berlinske Business.
Kinesiske plattenslagere har fundet en fidus, der er en torn i øjet på de internationale virksomheder. De sørger for at registrere internationale varemærker i Kina, før de rigtige butikker kommer til landet. Herefter kan de bare håbe, at ejerne vil forsøge sig på det kinesiske marked og er villige til at betale for at få rettighederne til varemærket igen. Det er en fidus, der er lovligt i Kina.
Hos mode- og tekstilbranchens organisation, Dansk Mode & Textil, bliver man ofte kontaktet af danske virksomheder, der oplever, at andre har snuppet retten til deres danske varemærker i Kina. Det er blandt andet sket for både Bruuns Bazaar og Hummel.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter