Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kendt journalist får topstilling i Bestseller

Foto: detailfolk.dk



Kendt journalist får topstilling i Bestseller
Niels Christian Jung, den nye kommunikationsdirektør i Bestseller.

 - Modekoncernen har 20 mærker - herunder Jack & Jones og Vero Moda.

- Tøjet bliver solgt i omkring 2.500 butikker og gennem endnu flere eksterne forhandlere rundt om i verden.

- Årsregnskabet for 2019/20 er endnu ikke fremlagt, men Anders Holch Povlsen har udtalt, at modekoncernen lander et overskud trods coronakrisen.

Kilde: Bestseller A/S, Annual report for 2018/19

Tuesday den 15 September 2020 kl. 10:59 af: Kristian Holgersen

Modekoncernen Bestseller ansætter en DR-reporter som ny kommunikationschef. Han får direkte reference til Holch Povlsen.

Journalisten Niels Christian Jung, der har været ansat i DR gennem mange år, bliver hentet ind som ny kommunikationschef i Bestseller.

Det skriver modekoncernen på sin hjemmeside.

Tilbage i 1990’erne havde Niels Christian Jung et af sine største journalistiske øjeblikke, da han fandt spor efter dopingmidlet EPO i skraldespanden uden foran det hotel, hvor Bjarne Riis og resten af hans hold boede under Tour de France.

Små 25 år efter er han klar til at håndtere kommunikationen for Bestseller, som normalt hører til i den mere pressesky del af dansk erhvervsliv - ligesom ejer og topchef Anders Holch Povlsen gør det. Han er sjældent i medierne.

- Vi er nok ikke kendt for at tale særlig meget om os selv, siger Anders Holch Povlsen og fortsætter:

- Vi ønsker dog at kommunikere klart og præcist om de ting, der vedrører os og vores industri. Det kræver nuancer, og vi er overbeviste om, at Niels Christian med sin erfaring kan hjælpe med at skabe plads til netop dette.

Den tidligere presseansvarlige i Bestseller, Morten Norlyk, bliver i stedet Sustainability Communication Manager.

En ridse i lakken

Niels Christian Jung er klar til at tage opgaven på sig. Han kommer til at referere direkte til Anders Holch Povlsen i toppen af Bestseller.

- Efter en lang karriere inden for journalistik er jeg stolt over muligheden for at stå i spidsen for kommunikation i en af ​​Danmarks mest interessante virksomheder og kunne bidrage i både gode og vanskelige tider, siger han.

Den nye kommunikationschef ankommer til Bestseller i kølvandet på coronakrisen, som ikke kun har været en økonomisk klods om benet for den enorme modekoncern. Frembrusende adfærd har også givet ridser i lakken på imagefronten.

I marts var Bestseller blandt de første detailhandlen til at ville stoppe betalingen af husleje, og den beslutning endte med at give bagslag. Anders Holch Povlsen måtte siden gå ud at undskylde for håndteringen af sagen.

LÆS OGSÅ: Holch Povlsen melder om et ‘uventet’ overskud i Bestseller 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD