Kendt designer beskylder Dansk Supermarked for plagiat

Der foregår for tiden flere retssager mod supermarkeder for plagiat. Denne gang står en kendt dansk designer bag anklagerne.
I næste uge skulle der gerne falde en afgørelse i sagen mellem Dansk Supermarked og designvirksomheden Ilse Jacobsen. Det skriver Finans.
Ilse Jakobsen er kendt for sine designergummistøvler, og det er da også disse gummistøvler, der er sagens kerne. Virksomheden mener, at Dansk Supermarked via Bilka har solgt kopier af deres gummistøvler, og derfor anlagde Ilse Jakobsen tidligere på året to sager mod Dansk Supermarked ved Sø- og Handelsretten.
- Jeg har en klar forventning om, at vi vinder begge sager. Der er tale om, at Bilka i to tilfælde har solgt gummistøvler, som er nærmest identiske med vores, siger administrerende direktør i Ilse Jakobsen, Jesper Bo Jacobsen, til Finans.
Kopi-tendes vinder frem
Der foregår lige nu en række sager mod både Coop og Dansk Supermarked. Coop blev tidligere i år trukket i retten af designfirmaet By Lassen for at sælge kopier af virksomhedens potteplanteskjuler. Derudover er Dansk Supermarked blevet sagsøgt af den danske keramiker Anne Black for at sælge kopier af hendes varer.
Ilse Jakobsen lagde også i 2005 sag an mod Dansk Supermarked for at sælge kopier af gummistøvlerne gennem Netto. Det endte dengang med et forlig. I denne sag har parterne dog ikke kunne blive enige, og begge afventer derfor rettens dom i næste uge.
- Vi ser frem til domsafsigelsen, da vi naturligvis forventer at få medhold, siger kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked, Kasper Reggelsen, til Finans.
LÆS OGSÅ: Coop trækkes i retten for plagiat
Læs hele artiklen på FinansFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Kommentarer |
Afstemning
Seneste nyheder
Kendte detailprofiler er med i regeringens nye vækst-team
Netto trækker op i stærkt regnskab fra Dansk Supermarked
Netsupermarked går fra optur til nedtur
7-Eleven går tilbage - men vil åbne flere butikker
Teenager nomineret som årets bedste nye E-købmand
Dansk modebrand lukker butikker efter mio-underskud
Opkøbt netbutik vokser med 47 procent
Ny bog om fremtidens detail: 14 tips til kunderejser