Købmandsfond får ny formand
Købmandsfonden KFI har fået ny bestyrelsesformand og nyt bestyrelsesmedlem, der har stor erfaring fra lederstillinger i dansk detailhandel.
Det bliver en ny mand, der skal sidde for bordenden i KFI Erhvervsdrivende Fond.
Bo Rygaard, der er adm. direktør i Dreyers Fond, er valgt som ny bestyrelsesformand, mens Michael Christiansen, adm. direktør i IDdesign, er nyvalgt til KFI’s bestyrelse og overtager Frits Rasmussens plads. Det er også sidstnævnte, der siden 2011 og frem til i dag har siddet i formandsstolen.
- Frits Rasmussen har været en sikker hånd på roret i en tid med betydelige omstillinger af KFI med ny ledelse, ny governance, nyt formål, nye vedtægter, udarbejdelse af strategi og mål, samt professionalisering af organisationen med meget mere. Frits har i høj grad stået på mål for den nødvendige modernisering af KFI og været med til at stille skarpt på fondens rolle i forhold til de frie, bæredygtige danske købmænd, siger den nyvalgte formand, Bo Rygaard, i en udtalelse.
Medlemmer med relevant erfaring
Bo Rygaard blev valgt ind i KFI Erhvervsdrivende Fonds bestyrelse i maj 2014. Han har en grundig indsigt i erhvervsdrivende fonde og har desuden i en årrække beskæftiget sig med byggeri og ejendomme i bred forstand, og de kompetencer er særligt relevante for KFI, som er en af Danmarks største ejendomsudlejere til især detailhandelen.
Det nye bestyrelsesmedlem, Michael Christiansen, har 24 års erfaring fra lederstillinger i dansk detailhandel. Han har siden 2011 været adm. direktør for IDdesign, mens han tidligere har siddet i direktørstolen i Fakta og Silvan.
Ud over Bo Rygaard og Michael Christiansen tæller KFI’s bestyrelse næstformanden Michael Holm Johansen, der er tidligere direktør for Coca-Cola i Central- og Sydeuropa og Lisbeth Dalgaard, der er købmand og formand for De Samvirkende Købmænd.
LÆS OGSÅ: Købmandsfond ser ud til at undgå million-krav
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter