Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kasi-Jesper taber skattesag om 245 mio

Foto: detailfolk.dk



Friday den 12 January 2018 kl. 10:46 af: Flere medier

Erhvervsmanden Jesper Nielsen har tabt sin sag mod Skat, der omhandler betaling af skat på 245 mio i forbindelse Pandora-salg.

Jesper Nielsen også kendt som Kasi Jepser har tabt sin skattesag i Østre Landsret, der omhandler en skatteregning på 245 millioner kroner. Det skriver Børsen og Business.

Skat mener, at Jesper Nielsen skulle have betalt pengene til Skat, da han blev købt ud af et fælles selskab med Pandora. Og det har Østre Landsret nu givet Skat medhold i.

Fra skattefrihed til mio-regning

Jesper Nielsens samarbejde med Pandora startede i 2009, da han sammen med Pandora oprettede selskabet Pandora Jewelry Central Western Europe. Det gav ham eneret til at sælge Pandora-smykker i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Samme år godkendte Skat, at Jesper Nielsens selskab Kasi Aps og Pandora kunne samle salgsaktiviteterne i selskabet Pandora Jewelry Central Western Europe (CWE) skattefrit.

- Skat havde i første omgang givet tilladelse til, at dette kunne gøres skattefrit, da Skat blev informeret om, at der ikke var igangværende drøftelser om at videresælge Pandora Jewelry Central Western Europa, og at Kasi og Pandora ikke regnede med, at der ville ske et salg inden for tre år. Men allerede året efter blev Pandora børsnoteret, og i den forbindelse blev Kasi Aps. købt ud af Pandora Jewelry Central Western Europe, skriver Business.

Formodning om skatteundgåelse

Da forudsætningen for skattefrihed ændrede sig, tilbagekaldte Skat i 2011 sin tilladelse til skattefrihed. Og det medførte en regning fra Skat på 245 millioner kroner. Jesper Nielsen havde i forbindelse med salget til Pandora tjent omkring 1 milliard kroner, vurderer Skat. Jesper Nielsen fik dog aldrig mere end 385 millioner kroner udbetalt fra Pandora. Og han har også en sag kørende med smykkeselskabet om den problemstilling.

- Landsretten fandt under bl.a. disse omstændigheder, at der er en stærk formodning for, at skatteundgåelse reelt var et hovedformål med omstruktureringen, og at denne formodning ikke var blevet afkræftet, skriver Landsretten i dommen.

Jesper Nielsen fastholder, at børsnoteringen kom som en overraskelse. Han skriver i en sms til Børsen, at han har tænkt sig at anke sagen til Højesteret.

For nyligt vandt Jesper Nielsen en anden sag mod Skat, som omhandlede eventuel beskatning af sponsorater til fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København.

LÆS OGSÅ: Kasi-Jesper vil åbne 150 butikker inden 2019



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD