Kapitalkæder fastholder elevfokus
Selvom det samlede antal praktikpladser er faldet i forhold til sidste år, skyldes det ikke manglede velvilje hos de store kæder, viser en rundringning.
Der er fortsat fokus på at uddanne detailelever rundt om i de danske kæder på trods af en tilbagegang i det samlede antal praktikpladser.
Nogle kæder ansætter lidt flere elever end tidligere, andre færre, men udsvingene er ikke så store. Det viser en rundringning, som detailfolk.dk har lavet til HR-afdelingerne i kæderne Fona, JYSK, Imerco, Silvan, Lidl og Coop.
Det på trods af, at tal fra Uddannelsesnævnet viser, at antallet af praktikpladser inden for detailbranchen er gået tilbage med syv procent set i forhold til samme periode sidste år.
Og hos Silvan og Fona er der da også blevet plads til færre elever i år.
- I 2013 har vi ansat 51 nye elever, og i 2012 ansatte vi 67. Vi har igennem adskillelige år ansat cirka 60 nye elever hvert år, siger Jette Winther Sørensen, der er HR-konsulent i F Group, der står bag Fona-kæden. Hun forklarer, at det er bemandingsbehovet, der er med til at afgøre, hvor mange elever, der er plads til.
Økonomien spiller ikke ind
Tidligere på året skrev vi her på detailfolk.dk om tilbagegangen i antallet af elever. Dengang forklarede både HK Handel og Dansk Erhverv tilbagegangen med, at den kontante præmie, som virksomhederne får, når de ansætter en elev, er blevet sat ned på finansloven for 2013. Mens virksomhederne sidste år fik 70.000 kroner, når de indgik en aftale, kan de i år kun indkassere 33.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Færre detailelever i landets butikker
Det er dog ikke noget, der har spillet ind på, at Silvan i år kun har ansat 12 elever, mens kæden sidste år ansatte 25, mener HR-chef Morten Elbro.
- Selve økonomien har som sådan ikke spillet ind, det er markedet som driller os, og derfor skal bemandingerne til sæsonerne kunne justeres hurtigere, siger han og fortæller, at man netop har besluttet at opgradere antallet af elever i 2014.
Hos Coop, hvor man har ansat 15 procent flere elever i år, har man heller ikke skelet til, at den økonomiske gevinst er blevet mindre, og uddannelseskonsulent Sanne Larsen afviser, at man ville have ansat endnu flere elever, hvis de hver især havde givet en større praktikpladspræmie.
- I Coop har vi en lang tradition for uddannelse af medarbejdere. Vi tænker ikke så meget over det at have elever. Det er en så stor del af vores virksomhedskultur og derfor har størrelsen på praktikpladspræmien ikke indflydelse på optag af elever, siger hun.
Plads til flere elever
Mens det er gået lidt tilbage med elevantallet hos Fona og Silvan, har JYSK, Lidl og Coop alle ansat flere elever i år sammenlignet med sidste år. Hos Isenkræmmerkæden Imerco har man ansat den samme mængde elever som sidste år. Til gengæld har man satset voldsomt i forhold til antallet af elever i 2011 og ansat omkring 65 procent flere end dengang, fortæller HR-chef Kim Hein.
Også hos supermarkedskæden Lidl satser man stærkt på eleverne.
- Siden vi startede vores elevuddannelse i 2012 er antallet af elever vokset støt. Hvor vi i 2012 havde 16 elever, havde vi 19 i 2013, og vi vil gerne have 20-25 elever til næste år, siger kommunikationsansvarlig i Lidl Danmark, Rikke Brandes.
Når flere kæder melder om større optag af elever, kan det være svært at få en entydig forklaring på, hvor den samlede tilbagegang kommer fra. Det kan dog være sporene fra krisen, der spiller ind, har Svend Berg, der er uddannelseschef i Dansk Erhverv, tidligere forklaret.
- Selvom vi påstår, at finanskrisen er overstået, har der også i 2012 været en del virksomhedslukninger. Det vil sige, at vi har mistet virksomheder, der traditionelt har taget elever, har han tidligere udtalt til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Årets detailelev: ”Det er nemmere at bede om tilgivelse end at bede om lov”
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter