Detailelever vinder talentpris
Tre detailelever fik fredag overrakt en pris som bevis på, at de er de mest talentfulde elever i branchen.
De største talenter i den danske detailhandel blev fredag præmieret.
Det er Dansk Erhverv, der uddeler den såkaldte Detailhandlens Fagprøvepris, der er blevet uddelt siden 1999 til de dygtigste elever i branchen.
I år gik de tre første pladser til elever fra henholdsvis Jysk, Matas og Shell/7-Eleven.
- Jeg er overbevist om, at prisen er med til at skabe et godt image og en øget opmærksomhed om butiksfaget og detailhandelsuddannelserne. Formålet med prisen er ikke mindst at anerkende elevuddannelsens betydning for uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, der kan stå mål med fremtidens udfordringer i detailhandelen, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Gorm Johansen, i en udtalelse.
Specialmålsgardiner løb med førstepræmien
Det var Sarah Friis Elliott, der i år løb med førstepladsen. I sin fagprøve havde hun sat fokus på specialmålsgardiner og skabt et imponerende økonomisk resultat hos Jysk i Fredericia, hvor hun har været i lære. Det gjorde hun blandt andet gennem en lang række aktiviteter som kundeanalyse og ny indretning af salgsarealet via en imponerende analyse og modelopbygning af butiksarealet.
Andenpladsen gik til Charlotte Stobberup for fagprøven inden for hudpleje i Matas i Horsens. Hun planlagde og gennemførte et salgsfremstød på mærket ”Clarins” i sin Matas-butik, der imponerede dommerne.
Daneshan Arokiyanathar modtog tredjepræmien for sin fagprøve "Ren kærlighed til din bil" hos Shell/7-Eleven i Herning. Han formåede med sit projekt at øge omsætning og bundlinje på kun to dage, da han indsamlede ventende kunders bilnøgler og vaskede deres biler, mens de købte ind.
De tre vindere modtager henholdsvis 25.000, 20.000 og 15.000 for deres præstationer.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter