Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jysk Nordic når nye højder inden sammenlægning

Foto: Jysk/PR



Wednesday den 25 September 2019 kl. 09:14 af: Kristian Holgersen

Omsætningen har aldrig været større. Det viser nøgletal for Jysk Nordic, som har åbnet næsten 100 butikker i løbet af året.

Selvom detailhandlen på mange måder er under pres, så har Jysk Nordic formået at fortsætte rekordhøsten.

I regnskabsåret 2018/19 kunne selskabet lande en omsætning på 17,5 milliarder kroner - det højeste niveau nogensinde.

- Overordnet er jeg godt tilfreds, siger Jan Bøgh i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør og præsident i Jysk.

- Omsætningen stiger med 9 procent, på trods af at valutaerne har været lidt imod os. Samtidig har vi vist, at vi stadig er i stand til at tiltrække masser af nye kunder både i vores butikker og online, fortsætter han.

Gennem regnskabsåret åbnede Jysk Nordic 96 nye butikker, mens antallet af kunder steg med 3,5 millioner sammenlignet med året før.

Bundlinjen offentliggøres først senere på året.

Mere at gøre på nettet

Onlinesalget i Jysk udgør syv procent af den samlede omsætning, og på det område er der stadig en del arbejde i vente, lyder det fra Jan Bøgh.

- Vi har investeret og investerer fortsat meget i at gøre det nemt for kunder at veksle mellem fysiske butikker og online, siger han og fortsætter:

- Vi er kommet et langt stykke, men der er fortsat meget mere at gøre, og det fortsætter vi med i det nye regnskabsår, hvor det spiller en stor rolle i vores strategi.

Stor sammenlægning

Samtidig er det sidste gang, at Jysk Nordic udsender et selvstændigt årsregnskab. Fra 1. september blev selskabet lagt sammen med Dänisches Bettenlager, der har udgjort den anden store halvdel af Jysk Group.

Den sammenlægning kommer til at fylde meget i det nye regnskabsår.

- Det er altid en stor opgave at fusionere to enheder med forskellige arbejdsgange, IT-systemer og så videre, siger Jan Bøgh.

- Til gengæld har vi meget dygtige medarbejdere, og alle er gået positivt til opgaven. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at resultatet bliver et stærkere Jysk, siger han.

Jysk Nordic havde 1.345 butikker i 20 lande, mens tallet for hele Lars Larsen Group er 0ver 2.800 butikker i 52 lande.

LÆS OGSÅ: Jysk sætter vild butiksrekord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD