Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jysk-butik genåbner i amputeret udgave efter brand

Foto: Jysk/PR



Tuesday den 3 May 2016 kl. 15:04 af: Søren Duran Duus

Efter en voldsom brand i en Jysk-butik i Vejle genåbner en midlertidig butik snart på en ny adresse - men endnu en flytning venter.

Det bliver i en mindre udgave med begrænset sortiment, når Jysk efter en voldsom brand i en Jysk-butik i det nordlige Vejle den 20. april slår dørene op til en midlertidig butik på en anden adresse i byen.

Siden den omfattende brand har detailkæden arbejdet på at skaffe nye lokaler, så forretningen kan køre videre.

- Vi har et stort ønske om at kunne betjene vores kunder i Vejle bedst muligt, og derfor er der blevet lagt mange kræfter i hurtigt at finde nye lokaler. Nu er vi så i fuld gang med at få dem indrettet, så det bliver en god oplevelse at besøge butikken, når vi åbner den 12. maj, siger Jysks landechef i Danmark, Bo V. Andersen.

Den midlertidige butik får et begrænset sortiment sammenlignet med de permanente Jysk-butikker i resten af landet, men opholdet på Løversysselvej bliver kortvarigt, siger Bo V. Andersen i en kommentar til, at Jysk-butikken nu ender med at blive flyttet tre gange på få måneder.

Tre flytninger på få måneder

Til september overtager Jysk nye butikslokaler på Solgave Allé, hvor Jysk i Vejle skal placeres på lang sigt.

En beslutning, der var taget længe før branden på Dandyvej, der nødvendiggjorde den midlertidige flytning af butikken til Løversysselvej.

Bo V. Andersen fortæller til detailfolk.dk, at branden hos Jysk-butikken den 20. april opstod i nogle plasthavemøbler eller i noget tæt på dem, som stod i et udendørslager.

- Politiet har umiddelbart vurderet, at branden skyldtes en hændelig hændelse, men ved det ikke med sikkerhed. Vi håber på svar fra teknisk afdeling hos brandvæsenet i løbet af 14 dages tid, siger Jysks landechef.

LÆS OGSÅ: Stor brand hærger Jysk-butik 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD