Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Julesalget boomer online

Foto: detailfolk.dk



Friday den 13 December 2013 kl. 09:19 af: Freja Thorbech

Mere end halvdelen af danskerne forventer at købe julegaver online i år, og flere store e-aktører melder da også om stor vækst på online-julesalget.

Der bliver tastet flittigt på tastaturerne rundt om i de danske hjem op til jul.

55 procent af danskerne forventer at købe julegaver på nettet i år, viser en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv.

- Ofte køber man julegaver baseret på ønskesedler, og der kan nogle gaver med fordel købes på nettet, hvis man vil undgå trængsel og alarm i juletiden. Det kan fx være produkter, som man ikke behøver at prøve, røre eller se i virkeligheden, siger Marie Louise Thorstensen, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv, i en udtalelse.

Flere melder om vækst

Og flere store spillere melder da også om en vækst i deres onlinesalg.

Hos Top Toy  vurderer varedirektør Carsten Nielsen over for Børsen, at onlinesalget af legetøj i år vokser mellem 50-70 procent i forhold til sidste år.

Og også dagligvaregiganten Dansk Supermarked forventer, at onlinesalget på Bilka.dk vil slå rekord op til jul. Noget vi tidligere har skrevet om her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked forventer julerekord på Bilka.dk 

Det ser også ud til, at danskerne er flittige til at købe julens boggaver online. I hvert falder melder Saxo.com også om en vækst i julesalget. 

- Med en vækst på mere end 30 procent arbejder kundeservice og pakkeriet på højtryk for at levere alle bøger til den rette tid, siger Peter Hestbæk,der er CMO hos Saxo.com.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har for nyligt foretaget en stikprøve blandt sine medlemmer, og også her er forventningerne til julens salg store. 61 procent af netbutikkerne foreventer, at julesalget vil slå rekord og blive bedre end i 2012.

LÆS OGSÅ: Netbutikker forventer rekordjul

Dansk Erhverv forventer, at danskerne vil bruge 1,2 milliarder kroner på at købe julegaver på nettet. Det svarer til en femtedel af det samlede julegavebudget i år.

LÆS OGSÅ: God detail-jul i vente



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD