Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Jubler over rekordresultat efter et år med store opkøb

Foto: DK Company



Wednesday den 29 January 2020 kl. 10:38 af: Kristian Holgersen

Topchefen for dansk modekoncern er stolt. Selvom året har budt på betragtelige omkostninger, så er indtjeningen historisk god.

Modekoncernen DK Company ser tilbage på regnskabsåret 2019 med “stor tilfredshed.” Et blik på top- og bundlinjen viser årsagen.

Før skat lyder det samlede resultat på 256 millioner kroner. Det er en fremgang på 16 millioner sammenlignet med året før og det højeste niveau nogensinde, skriver DK Company i en pressemeddelelse.

Toplinjen vokser 331 millioner og slår ligeledes rekord med sine små 3,4 milliarder kroner.

- Vi er utroligt stolte over at have lavet endnu et rekordresultat for 2019 i et år præget af opkøb og integration samt markante investeringer i både onlineplatform og logistik. Det viser vores evne til at agere i et marked, der er under stærk forandring, siger Jens Poulsen. Han er administrerende direktør for DK Company, som han grundlagde i 2001.

DK Company har 22 brands, 16.000 engroskunder, mens forbrugrene også kan finde koncernens produkter i 200 helt og delvist ejede detailbutikker

Tunge investeringer

I januar 2019 købte DK Company det underskudsramte modebrand Saint Tropez af konkurrenten IC Group. Senere fulgte overtagelsen af aktiviteterne i CNS Group, som var lagt ned af en konkurs.

- Året har derfor været præget af betragtelige omkostninger til integration af de nye aktiviteter, skriver DK Company i pressemeddelelsen.

Modekoncernen har fortsat sin sultne fremfærd i det nye år og har netop præsenteret opkøbet af webshoppen MeineMarkenMode, som åbner en flanke til det tyske onlinemarked.

Ifølge topchefen er der også nye rekorder i sigte.

- Ordresituationen for 2020 ser lovende ud. DK Company er således inde i en tilfredsstillende udvikling, hvor vi forventer en fortsat organisk vækst med en omsætning, der forventes at passere 3,5 milliarder kroner samt et forbedret resultat, vurderer Jens Poulsen.

LÆS OGSÅ: En presset detailhandel trækker modebranchens omsætning ned



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD