Jørgen giver slip på ejerskabet af landets største netboghandler
Nøglerne bliver overdraget med stolthed og vemod, siger den snart tidligere ejer. Han stopper med tiden også som direktør.
Danmarks største boghandel på nettet - Saxo.com - står til at få ny ejer.
Jørgen Balle Olesen, der overtog boghandlen tilbage i 2005, sælger sin andel på 63 procent af selskabet til JP/Politikens Hus.
Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse og værdisætter Saxo.com til cirka 190 milioner kroner, skriver JP/ Politikens Hus i en pressemeddelelse.
- Jeg overdrager nøglerne til JP/Politikens Hus med en blanding af stolthed og vemod, siger Jørgen Balle Olesen og fortsætter:
- Heldigvis er JP/Politikens Hus den helt rigtige til at drive Saxo.com til det næste niveau. Huset har været medejer i snart 10 år, og vi har fælles værdier omkring vigtigheden af kvalitetsindhold.
Medejer Kim Holmgaard afhænder desuden sin andel på 7 procent.
Forlader direktørstolen
Jørgen Balle Olesen fortsætter i en overgangsperiode som administrerende direktør for Saxo.com.
På sigt skal han fokusere endnu mere på den latinamerikanske forretning, som han overtager som en del af aftalen.
- Vi er allerede godt i gang i Latinamerika. Nogle af pengene fra handlen skal gå til at udvikle og udbrede litteratur og læring til mange millioner mennesker, forhåbentligt også senere i Asien og Afrika, siger han.
For administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, er handlen endnu et stort skridt i realiseringen af koncernens vækststrategi.
- Med købet af Saxo.com vil den samlede digitale omsætning i JP/Politikens Hus snart runde en milliard kroner. Vi får samtidig endnu bedre muligheder for at udvikle og udbygge vores position som den førende leverandør af oplysning til borgerne, siger han.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter