Joe & The Juice i millionunderskud
Et par gyldne håndtryk i forbindelse med et ejerskifte giver den ellers så succesrige juicekæde et stort minus på bundlinjen.
Det er ikke kun frugten, der presses hos den populære juicekæde Joe & The Juice.
Også bundlinjen er blevet udsat for et gevaldigt pres i det sidste halve år af 2013, som kædens netop offentliggjorte regnskab dækker over.
Her må Joe & The Juice melde om et minus på 5,2 millioner kroner. Det skyldes især, at man har givet gyldne håndtryk til et par ledende medarbejdere i forbindelse med salget til den svenske kapitalfond Valedo Partners i slutningen af 2013
- Resultatopgørelsen er i indeværende regnskabsperiode påvirket af udgifter relateret til selskabet ejerskifte. Disse udgifter udgør samlet 13 millioner kroner, hvoraf størstedelen tilgår ledende medarbejdere i form af exit-bonusser i forbindelse med ejerskiftet, skriver ledelsen i sin beretning om underskuddet.
Positive forventninger til fremtiden
Selskabet har omlagt sit regnskabsår i forbindelse med Valedo Partners opkøb. I det seneste fulde regnskabsår 2012/13 kunne Joe & The Juice ellers melde om et overskud på 7,2 millioner kroner.
Kæden oplyser ikke sin omsætning, men havde i 2012/13 en bruttofortjeneste på 61,6 millioner kroner. Den landende i det nye halvårsregnskab på 35 millioner kroner.
Ledelsen udtrykker i regnskabet også positive forventninger til regnskabsåret 2014, hvor man vil intensivere på de indenlandske og de udenlandske aktiviteter.
Joe & The Juice har i alt 59 butikker i Danmark, Sverige, Norge, Island og England.
LÆS OGSÅ: Ambitiøse Joe & The Juice vil fordoble antallet af butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter