Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Irma klar til omfattende revitalisering af konceptet

Foto: Coop



Wednesday den 28 February 2018 kl. 09:10 af: Kristian Holgersen

Det er en af de mest gennemgribende forandringer i kædens historie, lyder meldingen fra Irma.

Med lanceringen af den helt nye strategi “Det Urbane Irma 2018-2022” sætter kæden - med egne ord - gang i en af de mest gennemgribende forandringer i kædens 132 år lange historie.

Det betyder blandt andet mindre fokus på at være traditionelt supermarked, shop-in-shops i andre butikker og en række lukninger, skriver Coop i en pressemeddelelse. 

- Irma risikerer at blive ligegyldig, hvis ikke vi gør noget. Kunderne skal opleve, at Irma i praksis lever op til det, vi er kendt for: At være først, at være fræk, at være frontløberen i dansk dagligvarehandel, siger Irmas direktør, Søren Steffensen, som står bag strategien.

- Med de forandringer, der er i danskernes vaner og ønsker, skal et moderne Irma se anderledes ud i fremtiden, fortsætter han.

Sigter efter to kundertyper

Den nye strategi skal især ramme to typer af kunder: Idealisterne og madelskerne.

Førstnævnte går op i dyrevelfærd, økologi og plantebaseret mad, mens sidstnævnte fokuserer på smagen og madglæden. Fælles for dem begge er nysgerrighed, som bliver et kodeord for Irma fremover.

Det betyder omfattende investeringer i butikkerne - både ombygninger, moderniseringer og flere nyåbninger frem mod 2022. 

- Kunderne kommer til at opleve, at deres Irma i højere grad er et madhus med et Irma-supermarked. Det betyder, at der vil åbne ”street-kitchen”/deli´er - med mange flere færdige madløsninger af høj kvalitet, siger Søren Steffensen.

- Der vil være specialafdelinger for vegetarer og veganere og der vil være langt flere varer, man ikke kan få andre steder. Irma skal igen være noget særligt, noget helt anderledes i forhold til andre dagligvarebutikker, siger han.

Irma-varer til hele landet

Strategien har et klart fokus på Storkøbenhavn, men Irmas egen linje af varer bliver også tilgængelig i resten af landet. Efter at være afprøvet i en række Coop-butikker, vil det være muligt at få et udvalg af varerne i Kvickly, SuperBrugsen og på Coop.dk.

- Der er Irma-elskere over hele Danmark. Ved at åbne ”butikker-i-butikken” kan vi styrke Irmas brand via de unikke Irma-varer og tilgodese kunderne uden for København, siger Søren Steffensen.

De første færdigombyggede Irma-butikker ventes klar i løbet af det kommende år. Hele planen er gennemført ved udgangen af 2022.

LÆS OGSÅ: Grøn koncept-Irma sætter rekord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD