Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

iPhone 5-salg er også et hit hos de ansatte

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 27 September 2012 kl. 11:00 af: Simone Hansen

I aften skydes salget af iPhone 5 igang, og sælgerne i Telia og 3-butikkerne er vilde efter at få lov at være med, når salget går igang.

- Det er jul på den fede måde for vores medarbejdere. Sådan beskriver salgsdirektør hos Telia Michael Bech, Telia-butikkernes late-night salg af iPhone 5 i aften.

- Normalt kan det være svært at få medarbejdere til at komme og arbejde udenfor normale åbningstider og for eksempel gøre status, men det her, synes de, er rigtig fedt og cool, og på lanceringsnatten har vi mange medarbejdere, der rigtig gerne vil med, fortæller han.

Hos både kunderne, men i særdeleshed også medarbejderne i 3-butikkerne er der så meget begejstring og hype omkring iPhone 5-salget, at man i aften vælger at holde alle butikker åbne. 

- Vi åbner alle vores butikker i aften af to grunde. Medarbejderne i de mindre byer vil også gerne have lov at sælge iPhone 5, og kunderne vil gerne kunne gå ned i deres lokale butik og købe den, siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 og fortsætter: 

- Der er en hype omkring iPhone 5-salget blandt vores medarbejdere, og det er fedt at sige til dem i Esbjerg, at de også kan få lov til at sælge dem. 

Koncert og pølsevogn 

Både 3 og Telia åbner dørerne op for iPhone 5-salget kl .00.01 i aften og forventer en sværm af kunder.

Hos Telia har man valgt at åbne de tre store butikker i Odense, Aarhus og København, hos sidstnævnte kommer sangeren Shaka Loveless og optræder. Derudover lover telefonkæden en del andre overraskelser, der dog stadig er hemmeligholdte. 

Hos 3 forventer man de længste køer i de fire store butikker i Købehavn, Aarhus, Aalborg og Odense, og her vil man have såkaldte luksuskøer. 

- Her sørger vi for at dem, der sidder i kø, gør det med stil. Vi har stole, paraplyer, tæpper, goodybags, blade, kaffe og the og får også pølsevogne ind, fortæller Stine Green Paulsen, og hun er bestemt ikke bange for at kunderne skal blive væk.

- Vi har allerede fået meldinger om to, der står i kø på strøget i København og en i kø i Viborg, siger hun til detailfolk.dk.  



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD