Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Indvandrer-navne står i vejen for job

Foto: detailfolk.dk



Monday den 8 September 2014 kl. 19:50 af: Newspaq

En ny analyse viser at risikoen for arbejdsløshed i høj grad er knyttet til hvilket navn man har. Etniske navne topper negativt i statistikken.

Sig mig dit navn, og jeg skal fortælle dig, hvor stor sandsynligheden er for, at du er arbejdsløs.

Hvis svaret er Abdirahman, Erol eller Mesut, vil du i cirka 15 ud af 100 tilfælde være uden arbejde. Hedder du derimod Folmer, Ludvig eller Malthe, kan ledighed til gengæld fuldstændig udelukkes, skriver Ugebrevet A4.

Arbejdsløshed er i ekstrem grad knyttet til navne fra indvandrermiljøer med ikke-vestlig baggrund, viser Ugebrevet A4"s navnehjul, der er baseret på data fra Danmarks Statistik.

På en top 100 over den gennemsnitlige ledighed for samtlige personer med et bestemt navn optræder der 96 indvandrer-navne, når de gælder mændene.

Af vestlige navne er det kun Francis, Cliff, Billy og Keith, som sniger sig ind på top 100-listen, hvor personer med de forskellige navne gennemsnitligt er ledige imellem 7,1 og 15,9 procent af tilfældene.

Hos kvinder er billedet nogenlunde det samme. Kvinder med navne som Türkan, Songül og Dilek har gennemsnitlig en ledighed på mellem 17,6 og 21 procent, mens Alberte, Ane-Marie og Anelise kan sige sig fuldstændig fri for arbejdsløshed.

På kvindesiden er op mod 10 vestlige navne kommet med på top 100-listen over mest arbejdsløse navne. Det er navne som Sandy, Catja og Kamila. Resten af listen bestå af kvindenavne med baggrund i en ikke-vestlig kultur, skriver Ugebrevet A4.

Statistisk diskrimination

Specialkonsulent i ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder Line Vikkelsø Slot mener, at tallene er iøjnefaldende.

Hvis data understøtter tallene er det oplagt at afdække, om der er tale om diskrimination af etniske minoriteter i forbindelse med jobsøgning.

- Når 96 ud af 100 navne på en liste over de mest arbejdsløse er indvandrerklingende, kunne statistisk diskrimination være en oplagt del af forklaringen, forklarer hun til Ugebrevet A4.

Det er ulovligt at vælge ansøgere fra på det grundlag. Alle skal vurderes på deres kvalifikationer, understreger hun.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Jobcentre blander sig i lediges udseende

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD