Indgreb mod urimelig handel kan ramme dagligvarekoncerner hårdt

Coop og Salling Group taler en ny lov imod, som sætter begrænsninger på kredittiden. Det vil koste over en milliard, lyder kritikken.

Når en ny lov mod “urimelig handelspraksis” træder i kraft fra 1.juli, står dagligvarekoncerner som Salling Group og Coop til at blive ramt på økonomien. Det skriver Børsen.

Med loven bliver der sat en grænse for, hvor længe dagligvarekoncerner må vente, før de betaler deres leverandører for dagligvarer. 

Fremover må kredittiden højst være 60 dage, og i mange tilfælde må den ikke overskride 30 dage. Perioden afhænger både af varernes holdbarhed og leverandørernes størrelse, fremgår det af loven, som er vedtaget af et flertal i Folketinget. Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte imod.

- Detailhandlen bruger sin størrelse og volumen til at presse leverandører, der er afhængige af at få deres varer på hylderne. De er den svage part og kan ikke svare igen, siger Mogens Bjerre til Børsen. Han er lektor og forsker i detailbranchen på CBS.

Coop forventer stort tab

I høringssvar har dagligvarekoncernerne Coop og Salling Group advaret om at vedtage den nye lov. Det samme har De Samvirkende Købmænd.

- En minimumsimplementering af direktivet forventes at få betydelige negative økonomiske konsekvenser, blandt andet med risiko for butikslukninger, fremgår det af et høringssvar fra Coop.

- Konkret for Coop-koncernen, herunder de 370 lokale selstændige brugsforeningsejede butikker, vil en minimumsimplementering have en samlet negativ effekt på mere end 1 milliard kroner, fremgår det af høringssvaret.

Ifølge Salling Group vil loven føre til en forringelse af likviditeten for mange af de små leverandører, mens konkurrencen med de udenlandske dagligvarekæder vil blive mere ulige.

LÆS OGSÅ: Reklamationsret på seks år bliver forbigået i lovforslag: - En ommer