Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Imerco overtager Inspiration

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 1 September 2016 kl. 12:38 af: Dennis Clausager

De to tidligere ærkerivaler går nu sammen og skaber dermed Danmarks største isenkræmmer.

For at modstå den stigende konkurrence på bolig- og livsstilsområdet, slår to af Danmarks største kæder nu pjalterne sammen.

- Både Imerco og Inspiration er isenkræmmerkæder med klare koncepter, og med fusionen får vi samlet alle gode kræfter, så vi kan være endnu stærkere i et marked, som bliver stadig mere konkurrencepræget, siger Niels Heering, der er bestyrelsesformand i Imerco.

Bevarer kædeprofiler

Begge kæder fortsætter som selvstændige brands, men får fælles hovedsæde i Herlev, hvor det bliver Imercos nuværende administrerende direktør Frederik Brønnum, som i fremtiden skal stå i spidsen for det nye selskab. Han forklarer, at navnene Imerco og Inspiration begge vil fortsætte.

- I et marked med betydelig brancheglidning og hård konkurrence fra mange aktører får Imerco og Inspiration sammen den pondus, der er så vigtig for, at vi på længere sigt kan sikre en stærk specialhandel og sikre, at kunderne fortsat møder specialister, når de handler hos os. Sammen kan vi bedre fastholde og tiltrække de dygtige medarbejdere, som er så væsentlige for vores berettigelse, og på den måde udvikle vores brands til gavn for vores kunder, siger Frederik Brønnum.

Han understreger samtidig, at ambitionen er at fastholde det nuværende antal butikker og samtidig skabe vækst i omsætningen.

Imerco har i dag Mikael Goldschmidt som hovedaktionær med en ejerandel på 84 % via datterselskabet M. Goldschmidt Capital A/S, mens Inspiration er 100 % ejet af Niels Thorborg via selskabet 3C RETAIL. I det fremtidige selskab fortsætter M. Goldschmidt Capital som hovedaktionær med en ejerandel på 65 pct., mens 3C RETAIL får en ejerandel på 22 pct. Dertil kommer lidt over 100 mindretalsaktionærer, som primært er tidligere butiksejere fra Imerco-kæden.

LÆS OGSÅ: Efter svære år: Succesfulde Imerco sætter kurs mod børsen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD