Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Illums Bolighus går frem trods brand

Foto: Yeti



Wednesday den 3 January 2018 kl. 09:10 af: Lise Møller Schilder

Den danske designbutik Illums Bolighus, som efterhånden er en butikskæde, ser ud til at være en ren pengemaskine for ejerne.

År for år går det stille og roligt fremad for Illums Bolighus, der har hovedsæde på Amager Torv på Strøget i København. Det seneste regnskab for virksomheden, som sælger møbler, tøj og service med mere, viser, at der skal mere end en sommerbrand til at stoppe fremgangen.

Omsætningen for regnskabet 2016/2017 endte på 336 millioner kroner. En forbedring med godt 15 millioner kroner i forhold til året før. Og en forbedring med 72 millioner kroner siden regnskabet fra 2012/2013.

Ejerne kan hæve millioner

Resultatet før skat endte på 57 millioner kroner, hvilket er godt fire millioner kroner bedre end året før. Det gode resultat bliver da også værdsat af ejerne, som trækker 35 millioner kroner ud til sig selv. Sidste år hævede de 30 millioner kroner.

Illums Bolighus har tidligere været ejet af Kapitalfonden Axcel, men er i dag blandt andet ejet af den administrerende direktør, Henrik Ypkendanz. Han ejer omkring halvdelen af virksomheden. Derudover består ejerkredsen blandt andet af den tidligere Carlsberg-topchef Flemming Lindeløv samt godsejerne Søren Martin Nymann og Svend Theodor Kallehave, oplyser Finans. 

Skaderne fra branden i september 2017 blev dækket af forsikringen, oplyser ledelsen i regnskabet.

Butikker på fire markeder

Illums Bolighus består i Danmark af butikken på Amager Torv. En butik i Tivoli og en butik i Lyngby. Butikken i Aarhus drives på Franchisebasis.

Derudover har virksomheden 100 procent ejede datterselskaber i Norge, Sverige og Tyskland. I 2016/2017 åbnede Illums Bolighus således to nye butikker. En i Olso og en i Hamborg. I Norge og Sverige har virksomheden nu to butikker. I Tyskland har virksomheden den ene i Hamborg.

LÆS OGSÅ: Brandskader i Illums Bolighus for flere millioner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD