Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Iderig butiksejer fra Odder samler folk fra hele Østjylland

Billedet er fra et tidligere, mindre lagersalg i Odder
Foto: Lars Aarø



Thursday den 20 August 2015 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Flere end 35 virksomheder fra lokalområdet går sammen om MegaOutlet i byen syd for Aarhus. Initiativet roses af ekspert i detailhandel.

Det var populær læsning, da detailfolk.dk før sommerferien skrev artiklen 'Lokal butik satser på oplevelser i jagten på kundeloyalitet' om 'Anna & Søs' i Odder.

Nu er den iderige Anna Jensen fra butikken atter på banen.

Denne gang er hun initiativtager til et 'MegaOutlet' i stationsbyen Odder med omkring 11.500 indbyggere. Fra 27. til 30. august ligger hallen i Odder gulv til over 35 virksomheder fra lokalområdet, som er gået sammen om et gigantisk lagersalg, hvorfra restlagrene skal realiseres.

- Jeg glæder mig over, at vi i en lille by som Odder kan samle flere end 35 lokale virksomheder. Hovedparten er fra detailhandlen, men der er også virksomheder fra både engros- og produktionsleddet, fortæller Anna Jensen til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Lokal butik satser på oplevelser i jagten på kundeloyalitet

Regner med 20.000 besøgende

Især er Anna Jensen stolt over, at butikkerne er fra lokalområdet.

- Det betyder fantastisk meget for os med al den opbakning og sammenhold. Både nu her og i fremtiden, når der igen skal arrangeres noget. Det er dejligt, at vi i fællesskab kan skabe noget, der giver genlyd i hele Østjylland, siger 38-årige Anna Jensen, som forventer omkring 20.000 besøgende i løbet af de fire dage med lagersalg.

Ekspert i detailhandel Flemming Birch roser Anna Jensens initiativ.

- Tiderne kræver, at detailhandlen tænker kreativt og får realiseret alle dele af varelagrene. I Odder er MegaOutlet for mange én af løsningerne. At byens borgere får mulighed for at gøre en god handel og får en anderledes købsoplevelse er blot et ekstra plus, siger Flemming Birch.

Mange forskellige varer

Ved MegaOutlet i Odder vil der blandt andet være masser af tøj til hele familien, sportstøj, accessories, fodtøj, jagt- og arbejdsbeklædning, isenkram, planter, værktøj, julepynt, biltilbehør, skønhedsprodukter, italienske specialiteter og havemøbler.

Anna og Line Jensen har drevet butikken Anna & Søs de sidste 12 år. Før det havde de i nogle år opkøbt restpartier og solgt dem på lagersalgsbasis ved siden af deres respektive jobs. Anne Jensen er uddannet i en boghandel, mens søsteren er markedsøkonom. Butikken i Odder har ti medarbejdere. 

LÆS KOMMENTAR: Hvis bare alle danske butikker gjorde som Anna Jensen i Odder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD