Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Hvem skal vinde detailpriser?

Vinder af Slagterprisen 2015 i kategorien ’Slagtere i dagligvarebutikker’ slagtermester Kenneth Hansen, Superbrugsen, Havdrup. Prisen blev overrakt af Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, som ses til højre
Foto: Carsten Andersen



Wednesday den 9 March 2016 kl. 15:10

Nu skal kandidaterne til Landbrug & Fødevarers store priser findes. I år er prisuddelingen udvidet med én pris.

Der er lagt op til konkurrence, efter at Landbrug & Fødevarer har åbnet for muligheden for at indstille kandidater til erhvervsorganisationens store priser.

I år uddeles Landbrug & Fødevarer priser til landets bedste kantine og til de fremmeste dagligvare- og specialbutikker inden for kød, frugt, grønt – og nu også mejeri.

Således er det muligt for kantiner, slagtere og dagligvarekæder at indstille kandidater til Kantineprisen, Slagterprisen samt Frugt- og grøntprisen. Priserne gives 'til ildsjæle, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for deres område'.

Som noget nyt i år kaster Landbrug & Fødevarer lys på mejerikategorien og introducerer den nye Mejeripris.

Den nye pris uddeles i to kategorier; bedste mejeriafdeling i discount og bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked. Ligesom til de øvrige priser skal der udpeges nominerede, der bedømmes ud fra en række kriterier, før de endelige vindere kåres til branchens store festdag, Fødevaredagen, den 12. oktober på Hindsgavl Slot.

LÆS OGSÅ: Her er vinderne af Danmarks bedste frugt- og grøntafdeling 2015

- Det er en god tradition, vi har startet her, der både hylder håndværket og dem, der forstår at gøre de daglige indkøb til en oplevelse for kunderne. For hvorfor ikke tænke mejeriafdelingen som et flagskib for butikkerne – det ville måske rykke salget, siger Lærke Kirstine Lund, jurymedlem og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

På goderåvarer.dk kan kantiner, slagtere og dagligvarekæder indstille kandidater til priserne.

Kategorierne i de forskellige priser er:

Mejeriprisen:

Bedste mejeriafdeling i discountbutik
Bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked

Slagterprisen:

Bedste slagter i dagligvarebutik
Bedste privatslagter

Frugt- og grøntprisen:

Bedste frugt- og grøntafdeling i discountbutik
Bedste frugt- og grøntafdeling i supermarked/hypermarked

Kantineprisen:

Bedste kantine

LÆS OGSÅ: Slagtermestre vinder Slagterprisen 2015



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD