Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

H&M tager konsekvensen: Lukker flere butikker end planlagt

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 6 juli 2020 kl. 09:20 af: Kristian Holgersen

Coronakrisen har fået H&M til at rykke hurtigere på digitalisering. Den strategi går ud over en lang række butikker.

Længe før coronakrisen var H&M i færd med en digital transformation af forretningen - men nu trykker den svenske modegigant på speederen.

Det sker efter nogle bemærkelsesværdige regnskabstal for den første del af året, hvor kundernes ændrede adfærd og de mange midlertidigt lukkede butikker slår tydeligt igennem.

Mens den samlede omsætning for H&M-koncernen faldt med omkring 50 procent til 28,6 milliarder svenske kroner i regnskabsårets andet kvartal - oplevede salget på nettet en fremgang på 36 procent.

- For at imødekomme udviklingen fortsætter vi med at tilpasse organisationen, siger Helena Helmersson i en kommentar til halvårsregnskabet. Hun har været topchef for H&M Group siden januar.

- Vi fremskynder vores digitale udvikling, optimerer butiksporteføljen og integrerer salgskanalerne yderligere, fortsætter hun.

Helt konkret vil H&M Group lukke i alt 170 butikker i 2020, og det er 40 flere, end koncernen oprindeligt havde planlagt, skriver mediet Business Insider. Samtidig åbner 130 nye butikker, så det samlede antal kommer til at skrumpe med 40.

I alt har H&M Group over 5.000 butikker på verdensplan. De fleste under H&M-navnet, men koncernen har også butikskoncepter som Cos, Weekday og Arket.

LÆS OGSÅ: Lufter ny kurs for tusindvis af H&M-butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD