HK Handel rejser sag mod Salling Group
Fagforeningen beskylder Salling Group for at have tusindvis af medarbejdere på kontrakter uden fast arbejdstid.
Over halvdelen af medarbejderne i Salling Group er ansat på kontrakter med variabel arbejdstid.
Ifølge HK Handel giver det medarbejderne problemer med at få løn under sygdom og optjene ret til dagpenge, så derfor har fagforeningen nu rejst en faglig voldgiftssag for at få stoppet den type ansættelser.
- Disse kontrakter skaber et parallelt og usikkert arbejdsmarked, hvor en række basale rettigheder som ret til løn under sygdom og dagpenge bliver svækket. De ansatte på de her kontrakter er blevet en moderne form for daglejere, og det kan vi på ingen måde acceptere, siger HK Handels formand, Mette Høgh.
I 1990’erne aftalte HK Handel og Salling Group at enkelte arbejdskontrakter med variabel arbejdstid kunne være i orden, men nu er omfanget simpelthen blevet for stort, lyder kritikken.
- Det er en af de største arbejdskampe, som vi som fagforening står over for lige nu. Derfor har vi også besluttet os for at rejse den her sag, så vi forhåbentligt kan få sat en stopper for Salling Groups misbrug af den ansættelsesform, siger Mette Høgh.
Hos Salling Group kender de til sagen, men holder derudover kortene ind til kroppen.
- Vi kan bekræfte, at vi er en del af en faglig voldgift, som omhandler ansatte på variabel ansættelseskontrakt - ikke nultimers-kontrakter. Helt generelt kommenterer vi ikke på verserende sager uanset karakter og omfang og gør det heller ikke her, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlige i Salling Group, til Politiken.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter