Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Salling Group bruger milliarder på presserende tiltag





Friday den 18 March 2022 kl. 10:17 af: Kristian Holgersen

Over de kommende tre år vil Salling Group poste store beløb i at blive uafhængige af russisk gas.

Salling Group sætter gang i en større operation for at fjerne gasfyr og erstatte dem med varmepumper i 750 danske, tyske og polske butikker.

Den samlede investering, som også tæller andre energivenlige løsninger i en lang række butikker, løber op i 2,5 milliarder kroner, lyder det fra Salling Group.

Krigen i Ukraine har fået Salling Group til at rykke hurtigt frem, fordi man gerne vil være fri for at bruge russisk gas, fortæller topchef Per Bank.

- Som et led i vores klimaambition har vi haft en klar plan for reduktion af vores energiforbrug på tværs af koncernen og de tre markeder, vi opererer i, siger han og fortsætter:

- Nu lægger den aktuelle energisituation med stigende priser og afhængighed af Rusland yderligere pres på behovet for omstilling, og derfor har vi valgt at fremskynde investeringerne, siger han.


Det bliver milliarderne brugt på:

Investeringen på 2,5 milliarder skal sænke energiforbruget og selv producere grøn energi på tværs af Salling Groups tre markeder Danmark, Tyskland og Polen.

  • Eldrevne varmepumper erstatter olie- og gasdrevne varmekilder i 750 Bilka, føtex samt Netto i Danmark, Tyskland og Polen
  • Installation af solceller på i alt 570 eksisterende føtex, Bilka samt danske, tyske og polske Netto (dvs. bygninger, hvis konstruktion kan bære installationen), samt integrering af solceller på alt fremtidigt byggeri; nye butikker, lagerbygninger, mv
  • Montering af låger på eksisterende køle- og frysemøbler i samtlige Nettos butikker i alle tre lande (en proces, butikskæderne føtex og Bilka i forvejen er næsten i mål med)
  • Ældre køle- og frysemøbler erstattes i 725 butikker af moderne og mere energieffektive modeller
  • Andre energireducerende tiltag som f.eks. udskiftning til LED eller nye typer LED i butikker, der allerede tidligere har udskiftet sine lyskilder

Kilde: Salling Group


LÆS OGSÅ: Salling Groups stormagasin tager ny betalingsløsning i brug



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD