Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

HK Handel: Hårdt for medarbejdere at stå til ansvar for prisfejl

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 28 June 2012 kl. 14:28 af: Freja Thorbech

Det er ofte de ansatte bag kassen, der må lægge ører til vrede kunders frustrationer, når de har betalt for meget for en vare. Og det går ud over arbejdsmiljøet, mener man i de butiksansattes fagforening HK Handel.

- De fleste kunder er søde til at tage klagen hen til informationsdisken eller lignende, men desværre oplever vi ofte, at salgspersonalet står for skud, hvis der er en fejl i systemet. Det er en hård belastning, fordi man oplever at blive skældt ud over en fejl man ikke selv har begået og ikke kan gøre noget ved, siger arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, Birte Haugaard, i en pressemeddelse.

Reaktionen fra HK Handel kommer efter gratisavisen 24timer torsdag morgen kunne fortælle historien om, at de ansatte i flere af Coops butikker beretter om, at dårlige it-.systemer er skyld i at mange kunder betaler for meget for tilbudsvarer.

Husk mennesket bag uniformen

Hos fagforeningen opfordrer man medlemmerne til at være professionelle over for en vred kunde og huske, at kritikken ikke går på medarbejderen personligt.

- Som kunde er man jo ikke sur på kasseassistent Dorthe Jensen, men derimod på den butik hun repræsenterer, siger Birte Haugaard, der i samme omgang kommer med en opfordring til kunderne:

- Men derfor vil vi alligevel gerne opfordre til, at man husker på, at der er et menneske bag uniformen, når man går i supermarkedet, siger hun.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD