Hjælpepakke risikerer at øge butiksdøden i byerne
Læs hele blogindlægget fra Dennis Clausager:
"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"
DEBAT: Regeringen har som erklæret mål at bevare livet i bymidterne. Men coronakrisens hjælpepakker kan have den stik modsatte effekt.
Tilbage i starten af januar, da coronavirus, lockdowns og værnemidler ikke var på alle danskeres læber, satte regeringen fokus på at bevare livet og den den gode stemning i landets bymidter.
Godt to måneder efter ser verden helt anderledes ud. Regeringen har været nødt til at vedtage enorme hjælpepakker for at holde hånden under store dele af erhvervslivet, mens samfundet er lukket delvist ned.
Men hjælpepakkerne kan meget vel ende med at gøre unødig skade på bymidterne, hvor handelslivet i forvejen var hårdt presset. Sådan lyder advarslen fra Dennis Clausager i et blogindlæg. Han er stifter og redaktør på Detailfolk.dk og ejer desuden fire tøjbutikker på Sjælland.
- Da de tvangslukkede butikker hovedsageligt ligger i storcentrene, får de reelt en økonomisk fordel, skriver Dennis Clausager.
Som tvangslukket butik får man dækket 100 procent af de faste omkostninger. Lukker en butik derimod frivilligt, lyder kompensationen på 50 eller 80 procent - det afhænger af omsætningen.
- Det betyder alt andet lige, at den nuværende skævvridning i kompensationen skaber uens overlevelsesvilkår og dermed vil øge butiksdøden i bymidterne, skriver Dennis Clausager.
Tværgående samarbejde
Erhvervsministeriet kunne i januar præsentere et partnerskab med kommuner og organisationer, der har særlig viden inden for bymidteudvikling. Målet var at bevare livet i landets bymidter.
- Levende bymidter i små og mellemstore byer i Danmark er truet, og der sker en centralisering, som er skadelig.Vores byer i hele landet skal trives, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (A) dengang i en pressemeddelelse.
- Derfor igangsætter jeg nu er partnerskab for levende bymidter, som skal sætte fokus på at fastholde liv og aktiviteter i små og mellemstore byer og lokalsamfundene, fortsatte han.
Partnerskabet skal analysere igangværende projekter og finde gode eksempler på levende bymidter - både i Danmark og udlandet. Der skal også udarbejdes en værktøjskasse med forslag til løsninger og konkrete greb til bymidteudvikling og -omstilling.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter