Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Hjem-Is starter nyt koncept i Kina

Billedet er fra Hjem-is' instagramprofil.




Wednesday den 6 January 2016 kl. 11:35 - Kilde: Børsen

En ny kinesisk partner og en drøm om at åbne 500 butikker er alt sammen en del af Hjem-Is' nye væksteventyr.

Hjem-Is vil nu forsøge at komme ind på det kinesiske marked. Og det skal ske med et nyt koncept, som virksomheden er ved at udvikle med sin nye kinesiske partner. Det skriver Børsen.

- Vores kinesiske partner har et stort netværk i hele Kina, fordi han både ejer en virksomhed, der opdrætter kyllinger, og et byggeselskab. Derfor forventer han som minimum, at der indenfor de første tre år kan åbnes 500 butikker spredt ud over hele Kina, siger produktionsdirektør og medejer i Hjem-Is, Per Roth, til Børsen.

Idéen er, at Hjem-Is udvikler isbarene, og at den kinesiske partner bygger dem. Til at starte med drejer det sig dog kun om 10-15 isbarer, som skal åbne i maj og juni måned i år.

Ingen isbiler i Kina

Hjem-is regner ikke med, at det danske koncept med de blå isbiler, som kører rundt på vejene, skal overføres til Kina. Det skyldes, at rigtig mange kinesere ikke har store frysere, de ville kunne opbevare storer pakker is i. 

- Det ville simpelthen ikke give mening at sende en Hjem-Isbil ud, der sælger 14 is ad gangen, for man ville simpelthen ikke kunne opbevare det, forklarer den administrerende direktør i Hjem-Is, Frank Waller, til Børsen.

Han forsikrer samtidig om, at Hjem-is stadig fokuserer på at forbedre sig på det danske marked. Virksomheden har lavet en 5-årig forretningsplan, som blandt andet betyder, at Hjem-Isbilerne skal køre rundt med endnu flere slags frostvarer. Bilerne kører allerede rundt med laksefileter, brød, pølser, pizza og kyllingelår.

De nuværende ejere købte Hjem-is af Nestlé i januar 2014.

LÆS OGSÅ: Hjem-IS laver overskud efter kold periode

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD