Her er de fem globale detail-trends
Trends er der nok af i detailbranchen. Men disse fem trends bør butikker i Danmark hoppe med på, vurderer Deloitte.
Det er måske ikke helt dumt at se på, hvilke nye idéer de største globale spillere på detailmarkedet forsøger sig med. Og det er netop, hvad Deloitte gør i sin nye rapport 'Deloittes Global Powers of Retailing 2015'.
Generelt er billedet, at hurtighed og fleksibilitet kommer til at definere vinderne af fremtidens detailkampe. Og butikkker behøver derfor ikke længere at være permanente i fysisk form.
- Den fysiske tilstedeværelse kan være særlige flagship stores på udvalgte steder i storbyerne eller pop-up butikker, der lever og leverer en oplevelse i et par måneder for så at lukke ned igen, skriver Deloitte i en pressemeddelse og fremhæver samtidig at salg gennem flere kanaler bliver afgørende.
Men der er flere ting, der gør sig gældende. Her får du derfor et fyldigt overblik over de nyeste trends.
Butikker til rejsende
Salget på området for international turisme er vokset med mere end 12 procent siden 2009 på trods af finanskrisen. Deloitte vurderer, at det vil fortsætte opad, da halvdelen af væksten kommer fra det faktum, at flere rejser.
- Den voksende middelklasse i de nye spirende økonomier rejser til verdens hovedstæder, og det booster salget indenfor særligt luksusprodukter (...) over halvdelen af Frankrigs 16 milliarder euro luksusindustri afhænger af turister, skriver Deloitte i rapporten.
Mobil handel
I 2015 vil 65 procent af verdens befolkning have en mobiltelefon. Og 83 procent af al internetforbrug vil være via en mobiltelefon. Derfor forventer Deloitte at det globale salg over mobiltelefon de næste tre år vil vokse til 638 milliarder dollars. Det svarer til hele det globale internetsalg for 2014.
”Vi køber på flere salgskanaler på en gang og forbrugernes adgang via mobiltelefonen er enorm. Den teknologi ændrer grundlæggende på kendte forretningsmodeller. De virksomheder, der i øjeblikket vinder mest, er dem, der tilpasser sig flere forskellige kanaler og kombinerer online med fysisk tilstedeværelse”, siger partner i Deloitte Jesper Povlsen i en pressemeddelelse
Hurtigere på aftrækkeren
Deloitte vurderer, at det vil være den såkaldte millenium generation, der kommer til at drive salget frem i fremtiden. De er vandt til umiddelbar tilfredsstillelse, og det betyder, at alle varer skal leveres så hurtigt som muligt. Som et eksempel kan man se, at Amazon og Google nu forsøger sig med udbringning af varer samme dag i nogle områder af USA, Storbritannien, Tyskland og Canada.
- Selvom samme-dags-levering sandsynligvis ikke vil blive normen for alle, vil øjeblikkelig information blive det. Flere og flere kunder vil forvente det, og detailforhandlere bliver nødt til at levere dette, står der i rapporten.
Oplevelser er i fokus
Denne trend er lidt selvmodsigende. Flere kunder ønsker en oplevelse via underholdning og oplysning, når de handler, men samtidig ønsker de sig stadig en ensarted og konsistent oplevelse på alle platforme. Det vil sige, at der skal være informations-symmetri mellem oplevelser på nettet, i butikken via reklamer og på mobilen.
Det er desuden blevet en almindelighed at shopping er personaliseret, og derfor er det vigtigt, at hver enkelt detailhandler undersøger, hvilke oplevelser kunderne ønsker sig i forbindelse med deres produkt.
Nytænkning er en vare
Det kan være svært at forudsige, hvem der kommer til at dominere detailbranchen i fremtiden. Til gengæld vil Deloitte godt svare på, hvad der kommer til at fylde meget. Og det er ny teknologi og udvikling af nye formater.
Det vil betyde, at brancherne i højere og højere grad vil være i opløsning. Det kommer til at betyde, at mange mellemmænd bliver helt fjernet, så varerne kommer direkte fra produktion og ud på nettet eller i butikkerne. Og mange detailkoncepter kommer til at brede sig over flere brancher.
LÆS OGSÅ: Ny trend er detailbranchens værste mareridt
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter