Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Her er Bestsellers problemer

Foto: detailfolk.dk



Friday den 22 November 2013 kl. 09:47 - Kilde: Flere medier

Der er flere årsager til, at Bestsellers resultat ikke lever op til ejer og adm. direktør Anders Holch Povlsens forventninger.

Bestseller kunne i går fremlægge et regnskab, der på trods af fremgang skuffede ejer og adm. direktør Anders Holch Povlsen.

LÆS OGSÅ: Bestseller leverer utilfredsstillende regnskab

Regnskabet viste en omsætningsfremgang på fem procent til 19,2 milliarder kroner og et resultat før skat, der er er steget fra 1,2 milliarder kroner sidste år til 1,4 milliarder kroner i år, men væksten er altså ikke stor nok til at tilfredsstille Anders Holch Povlsen.

Og flere medier beskriver i dag, hvad det er for nogle problemer den danske modegigant kæmper med. 

Det er blandt andet alt for mange datterselskaber, der betyder, at Bestseller har mistet sin hurtighed og fleksibilitet, skriver Børsen. Derfor vil man rydde op allerede i indeværende regnskabsår, siger Anders Holch Povlsen til avisen.

Har måtte lukke butikker

Også konkurrerende offensive netbutikker, der sælger modetøj online, giver Bestseller problemer, skriver Berlingske Business. Det har ført til, at den danske modegigant har måtte lukke 250 butikker, mens det kun er blevet til lige så mange nye butikker, oplyser Anders Holch Povlsen til avisen. 

Og det er netop butiksdriften, der skal mere fokus på fremadrettet, hvis væksten skal op i gear.

- Det er vigtigt, at vi investerer mere i udviklingen af vores detailvirksomhed, og vi skal være hurtigere til at få vores produkter ud i butikkerne, sagde Anders Holch Povlsen i en pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med regnskabet.

Svære markeder

Der er særligt på markeder i Mellemøsten, Sydeuropa og Indien, at Bestseller har det svært. Problemerne her har ført til ekstraordinære nedskrivninger i koncernen på omtrent 500 millioner kroner, skriver epn.dk.

Bestseller har tidligere måtte lukke sine butikker i Rusland på grund af problemer på markedet, men Anders Holch Povlsen afviser over for Berlinske Business, at det samme kommer til at ske i Indien og Mellemøsten.

LÆS OGSÅ: Bestseller lukker alle sine butikker i Rusland



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD