Her åbner Ecco sin største butik
Ecco har mere end 1.100 butikker på verdensplan, og nu slår den danske gigant dørene op til den største af slagsen i en by, man ikke umiddelbart forbinder med store modebutikker.
Ecco har butikker i byer som Hong Kong, Shanghai, San Francisco, Paris, Istanbul og London.
I starten af december slog den danske gigant dørene op til sin største butik på verdensplan. Det skete i Bredebro i Danmark, hvor skokoncernen også er stiftet og har til huse.
Den nye butik på 266 kvadratmeter ligger på Toosbuy Torv, skriver skogiganten i en pressemeddelelse. Det er det selv samme torv, som Ecco i forbindelse med sit 50-års jubilæum sidste år investerede et tocifret millionbeløb i som en gave til byen.
Den nye butik i Bredebro er opdelt i zoner og huser en række af Eccos forskellige koncepter som blandt andet golf og outdoor. Den har også som den første Ecco-butik i verden en shop-in-shop med lædervarer, der inkluderer Eccos kollektioner af bælter, tasker og andre mindre lædervarer.
Skal fungere som testbutik
Det er meningen, at den nye butik skal fungere som testbutik for blandt andet nyt butiksinventar og forskellige typer af butiks- og servicekoncepter, inden de frigives til resten af verden.
Den danske skogigant blev grundlagt af Karl Toosbuy i 1963. I dag er det datteren Hanni Merete Toosbuy Kasprzak, der står i spidsen for virksomheden sammen med sin mand, Dieter Kasprzak, som er Eccos adm. direktør.
Eccos produkter bliver solgt i 87 lande verden over fra 15.000 salgssteder, der blandt andet inkluderer 1.177 Ecco-butikker og 1.812 shop-in-shops. Firmaet har 18.500 medarbejdere fra mere end 50 lande.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter