Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Handelsbranchen får alligevel nyt videnscenter

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 9 March 2017 kl. 09:20 af: Kristian Holgersen

Efter pres fra både Dansk Erhverv og HK Handel bliver der nu oprettet et videncenter, som skal beskæftige sig med digital handel. 

Da partierne bag erhvervsuddannelsesreformen sidste år blev enige om at oprette otte nye videnscentre, så blev handels- og servicebranchen i første omgang forbigået.

Men nu bliver planen ændret, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Efter pres fra både Dansk Erhverv og HK Handel har undervisningsminister Merete Riisager (LA) sammen med partierne i aftalen nemlig besluttet at oprette to ekstra videnscentre.

- Det er svært at få armene ned over det her. Det er fantastisk, at aftalekredsen har lyttet, og nu opretter de to ekstra videnscentre for henholdsvis digital handel og databaseret service, vi har efterlyst, siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

- De centre vil medvirke til at dygtiggøre eleverne og sikre, at de har de digitale kompetencer som morgendagens virksomheder efterspørger, fortsætter han.

Skal styrke digital handel

På det nye videnscenter for handelsbranchen kommer digital handel til at være omdrejningspunktet. Det skal klæde både eleverne og branchen bedre på til fremtiden.

- Med de nye videnscentre vil flere elever få mulighed for at dykke ned i de nyeste tendenser i deres fag og være mere på forkant med udviklingen. Samtidig vil centrene bidrage til, at alle elever udfordres i deres uddannelse, bl.a. ved at understøtte differentiering og talentudvikling. De muligheder og det kvalitetsløft, som videnscentrene giver, har både eleverne og branchen gavn af, siger Claus Rosenkrands Olsen.

Samtidig skal videnscentrene knytte skoler og virksomheder endnu tættere sammen, lyder det fra HK Handel.

- Videnscentre er helt afgørende for samarbejdet mellem skoler og virksomheder, så virksomhedernes viden om de kompetencer, der er behov for i fremtiden, og de muligheder teknologien rummer, også bliver kendt på andre skoler og brugt i nye undervisningsforløb, siger Pia Svane, uddannelsespolitisk rådgiver i HK.

Ifølge Undervisningsministeriet skal videnscentrene være “faglige fyrtårne med moderne udstyr for de erhvervsuddannelser, der er på områder med en hastig teknologisk udvikling.”

LÆS OGSÅ: Ni råd til bedre digitalisering af din virksomhed



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD