Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Hård start på 2014: Flere konkurser i januar

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 4 February 2014 kl. 09:39 af: Freja Thorbech

Flere virksomheder måtte lukke og slukke i årets første måned, viser nye tal. Dermed er den positive tendens fra 2013 brudt.

2014 tegner ikke umiddelbart til at blive et godt år, når det kommer til antallet af konkurser.

2013 sluttede ellers positiv af med et markant fald af konkurser i december, men den tendens er ikke fulgt med over i det nye år. 422 virksomheder måtte dreje nøglen om i årets første måned, viser nye tal fra data- og analysevirksomheden Experian. Det er en stigning på 4,2 procent sammenholdt med 2013.

- Op til efteråret 2008 lå antallet af konkurser i januar måned omkring 150-250, men siden 2009 har niveauet befundet sig i omegnen af 400-450. Med 422 konkurser i år bliver der desværre ikke bygget videre på den positive udvikling, som vi så i december-tallene, siger Rasmus Westerlin, der er Senior Business Advisor i Experian, i en udtalelse.

Skuffende udvikling

Hos Dansk Erhverv er man skuffet over de nye tal.

- Det er naturligvis skuffende, at konkurstallet igen stiger og dermed bryder den tendens, der har været de foregående år til faldende konkurstal i januar måned. Dette i kombination med det fortsat høje niveau for antallet af konkurser understreger derfor, at der fortsat er en betydelig konkursrisiko i store dele af dansk erhvervsliv, siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv

Det er især i hovedstadsområdet, at virksomhederne bliver ramt af konkurser. Her er konkursfrekvensen på knap 11,3 konkurser pr. 1000 virksomheder pr. år. Det er væsentligt over landsgennemsnittet på knap 8 konkurser pr. 1000 virksomheder.

LÆS OGSÅ: Ledige butikskvadratmeter fordoblet på seks år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD