H&M vil udvide sportsfokus
H&M offentliggør nu planer om en omfattende udvidelse af deres sportssortiment som en del af deres fortsat stærke fokus på ekspansion.
Den populære og ekspansionsglade tøjgigant vil nu øge indsatsen på deres sportsafdeling. Det oplyser CEO Karl-Johan Persson i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal. I starten af 2014 lanceres et væsentligt bredere sortiment af sportstøj, som skal styrke H&M på sportsmarkedet.
- Vi regner med at fortsætte med at arbejde på vores langsigtede investeringer i IT, online og & Other Stories og udvidelsen af vores sortimenter. Et eksempel på dette er lanceringen af H&M's opdaterede
og udvidede sportskoncept til kvinder, mænd og børn i begyndelsen af 2014. Udvidelsen vil være væsentligt bredere end det nuværende sortiment og vil bestå af sportswear og accessories i særligt udviklede funktionelle materialer tilpasset diverse sportsaktiviteter, udtaler Karl-Johan Persson i ledelsesberetningen for førstekvartalsregnskabet.
LÆS OGSÅ: H&M skuffer trods fremgang
Udover sportssegmentet udvider H&M flere steder i udlandet i løbet af 2013 med lande som Chile, Estland, Litauen og Serbien på listen. Desuden bliver Australien et nyt marked for H&M i 2014.
Ekspansion på flere områder
Det er ikke kun sport, som H&M satser på at udvide, H&M har i den seneste tid generelt haft fokus på ekspansion. Udover planlagte butiksåbninger i en lang række af lande, har H&M haft succes med det nye koncept '& Other Stories'.
- Vores nye fashion brand '& Other Stories' er blevet særdeles godt modtaget i forbindelse med lanceringen i marts. Salget både i butikkerne og online har langt overgået vores høje forventninger. Dette viser tydeligt det vellykkede langsigtede arbejde i forbindelse med udviklingen af '& Other Stories'. Dette åbner muligheden for, at '& Other Stories' kan udvide yderligere og hurtigere end vi oprindeligt havde planlagt. Vi ser stort potentiale i '& Other Stories' både på kort og lang sigt, og vi er overbeviste om, at vores nye brand vil blive en vigtig del af H&M-gruppen, udtaler Karl-Johan Persson.
LÆS OGSÅ: Populær tøjkæde åbner i dag luksusbutik på Strøget
'& Other Stories' blev lanceret i marts og åbnede butik i Danmark på Strøget d. 15 marts.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter