Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Godt nyt for danske butikker: Tysk dåsepant på vej

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 30 April 2015 kl. 09:10 af: Freja Thorbech

Nu ser det ud til, at der kommer pant på de tyske dåseøl og sodavand. Det er godt nyt for de danske butikker, mener Dansk Erhverv.

Nu ser det ud til, at der vil komme pant på dåseøl og sodavand købt syd for grænsen.

I hvert fald har den slesvig-holstenske miljøminister Robert Habeck onsdag fremlagt et nyt dåsepantsystem, som også vil blive indført i grænsesupermarkederne, skriver Flensborg Avis.

Indtil nu har butikkerne i det dansk-tyske grænseland ellers som de eneste butikker i Tyskland ikke opkrævet pant. Noget både danske og tyske detailhandlere har været utilfredse med, da de mener, at grænsebutikkerne har haft en konkurrencemæssig fordel.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener man derfor også, at det vil være positivt for de danske butikker, hvis forslaget gennemføres.

- Den manglende pant er særlig fordel givet specielt til de ca. 60 grænsehandelsbutikker. Alle andre tyske butikker opkræver pant – også butikker beliggende tæt ved tyskernes øvrige otte landegrænser. Og derfor vil det være meget positivt, hvis der nu også kommer pant på de tyske dåser, der er købt i grænselandet op til Danmark, siger markedschef Lotte Engbæk Larsen i en udtalelse.

Har arbejdet for en løsning i mere end ti år

Hvert år bliver der hentet cirka en milliard tyske dåser over grænsen til Danmark, hvoraf en del ender som skrald i naturen. Miljøministre fra begge sider af Folketingssalen har derfor arbejdet for en løsning på problemet gennem mere end 10 år.

Endnu er det dog ikke sikkert, om der kommer en endelig aftale. Derfor opfordrer Dansk Erhverv politikerne til at stå fast for at sikre en løsning.

- En aftale om pant trækker mere handel og omsætning tilbage til de danske butikker, og skaber merindtægter for staten i form af moms og afgifter, siger markedschef Lotte Engbæk Larsen.

LÆS OGSÅ: Skatteminister afviser særregler for sønderjyske butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD