Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fusion glippede: Her er afløseren for Inspiration

Søren Ibsen - Adm. direktør i Værsgo




Friday den 15 September 2017 kl. 10:35 af: Kristian Holgersen

Senere på efteråret bliver landets Inspiration-butikker omdannet til denne helt nye kæde, som skal tage konkurrencen op med Imerco.

Tidligere på året greb Konkurrencestyrelsen ind en storstilet fusion, hvor Imerco ville overtage hele Inspiration-kæden.

I stedet fik Imerco lov til at overtage 25 af konkurrentens 45 butikker. De resterende skulle fortsætte som en helt ny kæde.

Nu er Inspirations ejere - 3C Retail - så klar til at præsentere det nye koncept, som kommer til at afløse den gamle isenkræmmerkæde. Det afslører selskabet i en pressemeddelelse.

Kæden kommer til at hedde Værsgo og vil med egne ord “forene den gode isenkræmmer med den lækre designbutik og den fristende gavebutik.”

- Værsgo skal være en ny, frisk destination for alle, der går op i madlavning, design og boligindretning, siger administrerende direktør Søren Ibsen.

- Vi vil gerne give vores kunder grund til at komme lidt oftere, så hos Værsgo skal man kunne købe både gaver, gastronomi og godt design, men også hverdagsluksus, selvforkælelse og gode basisvarer, fortsætter han.

Forventer flere åbninger

Allerede nu vil kunderne i Inspirations 20 butikker kunne se den begyndende transformation. Den officielle åbning af Værsgo er dog sat til onsdag 1. november. Samtidig er der også fire helt nye åbninger på vej.

Ifølge den administrerende direktør kommer der til at være mere forskel på butikkerne, end man normalt forventer af en kæde.

- Vi er ikke en kæde, der synes, at alle skal være ens. Tværtimod vil vi fokusere på det mere nære og lokale og lytte til de behov, der er lokalt, siger Søren Ibsen.

- Derfor vil den enkelte butikschef også få et større ansvar og råderum end tidligere - både i forhold til produkterne i butikken og i forhold til markedsføringen. Værsgo har alle de stærke brands, men vi tilpasser os også lokalt, så der både kan være hotte, upcoming brands og mere lokale produkter - alt efter, hvad der er behov for i området, siger han.

Konkurrencerådet: Skal sikre konkurrencen

Vejen blev banet for den nye isenkræmmerkæde, fordi Konkurrencerådet greb ind i den planlagte fusion mellem Inspiration og Imerco. Målet var at forhindre et marked uden betydelig konkurrence.

- Det har været nødvendigt at gribe ind, fordi en fusion mellem to af de største konkurrenter på markedet for detailsalg af boligartikler ville hæmme konkurrencen betydeligt og i sidste ende skade forbrugerne, blandt andet med risiko for højere priser, sagde formand for Konkurrencerådet, professor Christian Schultz, i en pressemeddelelse tidligere på året.

- Den nye kæde skal være levedygtig og kunne etablere sig som konkurrent. Det, vurderer vi, er tilfældet med parternes tilsagn, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Fusion afvist: Inspiration får nyt navn



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD