Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Forretningsmanden bag 58 skobutikker sælger livsværk

Foto: detailfolk.dk



Friday den 28 April 2023 kl. 10:04 af: Kristian Holgersen

Gennem årene har Peter Jørgensen åbnet stribevis af butikker og gjort Skechers til en guldrandet forretning. Nu sælger han selskabet.

Peter Jørgensen måtte kæmpe med økonomien, da han overtog rettighederne til at sælge sko fra det amerikanske mærke Skechers i 2005.

Siden har selskabet Sports Connection udviklet sig til at blive en yderst indbringende forretning med Peter Jørgensen i spidsen som direktør og hovedaktionær.

Men nu bliver selskabet solgt til amerikanerne i Skechers, skriver Sports Connection i en pressemeddelelse.

I dag består Sports Connection af 58 konceptbutikker og fire netbutikker. Desuden har selskabet 1600 samarbejdspartnere på de nordiske markeder.

- Vi har en lang historie med et stærkt partnerskab med Skechers, siger Peter Jørgensen. Han kommer fremover til at fungere som landedirektør for Skechers i de nordiske lande.

- Vi er stolte af de fremskridt, vi som distributør har opnået med at udvikle og vækste Skechers-varemærket, siger Peter Jørgensen.

Hovedsæde i Esbjerg

Ifølge Skechers er der tale om en "planlagt" handel med en succesfuld distributør. De økonomiske detaljer bliver dog ikke lagt frem.

- Vi ser frem til yderligere at udvide vores rækkevidde i Europa ved at kombinere teamets lokale ekspertise med vores verdensomspændende kapacitet og finansielle ressourcer, siger David Weinberg, der er COO i Skechers USA, Inc.

Selvom Sports Connection fremover bliver et datterselskab under Skechers i USA, så bliver hovedsædet ved med at ligge i Esbjerg.

I årsregnskabet for 2022 opnåede Sports Connection en omsætning på 630 millioner kroner - en vækst på 38 procent.

LÆS OGSÅ: Succesfuld skotøjsmand henter forstærkning udefra



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD