Forbrugerne føler sig snydt af butikker
Mange fødevarer er langt fra så lækre, som de fremstår af emballagen. Forbrugerrådet Tænk har anmeldt 14 produkter.
Hvad er pizzatopping egentlig? Det spørgsmål er det nok de færreste, som stiller sig selv, fordi de antager, at det er en eller anden form for ost. Men der tager de fejl.
Forbrugerrådet Tænk har nemlig fundet ud af, at pizzatopping hovedsageligt består af palmeolie og vand, selvom det unægteligt ligner revet ost. Og det er langt fra det eneste produkt, der smykker sig med lånte fjer. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.
Eksempelvis ser en roastbeef i skiver ud til at være stegt, men den er i stedet kogt, og ”stegeskorpen” består af tilsat karamelfarve.
- Selvfølgelig skal producenter og detailhandel sælge deres produkter til forbrugerne. Men de skal ikke oversælge dem, og det er desværre det, vi kan se, der sker i en række tilfælde. Derfor udfordrer vi i Forbrugerrådet Tænk i de kommende uger fødevarevirksomheder og detailhandel til i højere grad at lytte til forbrugerne og være ærlige om, hvad de sælger. Det forarger os forbrugere, og vi mister tilliden til producenterne, når markedsføringen er uærlig, siger formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip.
Føler sig snydt
Undersøgelsen falder da også i tråd med forbrugernes opfattelse af flere produkter. I en spørgeskemaundersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk står bag, svarer 60 procent af forbrugere, at de har oplevet at føle sig snydt af en fødevareemballage. 25 procent føler sig snydt jævnligt.
Efter gennemgangen af produkterne har Forbrugerrådet Tænk anmeldt i alt 14 produkter fra danske supermarkeder, til myndighederne for vildledning.
Se de 14 produkter Forbrugerrådet Tænk har anmeldt til myndighederne
- Desværre ender myndighedernes behandling af klager over markedsføring af fødevarer ofte i juridiske spidsfindigheder i stedet for at handle om, hvordan vi forbrugere faktisk oplever produktet og markedsføringen, når vi står i supermarkedet. Først og fremmest peger pilen på producenterne, der skal være ærlige og præcise, når de fortæller, hvad de sælger. Men der er desuden brug for mere sund fornuft og mindre juristeri i myndighedernes tolkning af reglerne, siger Anja Philip.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter