Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Forbrugerne er forbi den værste del af chokket

Foto: detailfolk.dk



Monday den 20 February 2023 kl. 10:56 af: Kristian Holgersen

Stille og roligt kommer forbrugerne til hægterne igen, viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

For fjerde måned i træk stiger forbrugertilliden.

I februar har Danmarks Statistik målt den samlede forbrugertillid, som belyser danskernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation, til at være - 25,1. Det er et lille hak bedre end i januar, hvor tallet var -26,1.

Dermed er danskerne ved at komme sig efter chokket over inflation og energikrisen, som sendte forbrugertilliden helt ned i -37, da det så værst ud i oktober måned sidste år

Men niveauet er stadig bemærkelsesværdigt lavt. I 2021 lå gennemsnittet på 0,3.

- De danske forbrugeres humør er i bedring. Det er glædeligt, at humøret bliver bedret måned for måned i takt med, at det værste inflationschok har lagt sig, skriver privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, i en analyse på bankens hjemmeside.

- Vi skal dog ikke kippe for meget med flaget, for forbrugertilliden er hamrende lav, og danskerne er stadig mere pessimistiske end under finanskrisen og coronakrisen. Inflationen rammer bredt blandt danskerne, og det er med til at holde humøret langt under frysepunktet, skriver han.

Stigningen i februar skyldes primært forbrugernes syn af hele landets økonomiske situation, mens forventningerne til familiens økonomi også stiger en smule.

Til gengæld vurderer forbrugerne, at det ikke er lige nu, at man skal anskaffe sig større forbrugsgoder, viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Forbrugerne gik tilbuds-amok i år: Her er de mest søgte varer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD