Fælles kampagne skal give pressede købmænd et bedre image
Købmænd bliver "inderligt trætte", når politikerne taler job i dagligvarebranchen ned. Nu indleder de en fælles kamp for et bedre image.
For nylig har Coop igangsat en kampagne, som skal tiltrække flere medarbejdere til butikkerne, og nu har De Samvirkende Købmænd (DSK) så besluttet at gøre noget tilsvarende.
Den nye kampagne fra DSK skal løfte købmændenes image og medvirke til, at antallet af ansøgere til job i dagligvarehandlen bliver større, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Både avisannoncer, biografreklamer og indslag på de sociale medier bliver en del af kampagnen, der har ”Det handler om mere end at handle ind” som en af de bærende overskrifter.
- Vi savner nye købmænd og har – ligesom alle andre – mange steder i landet problemer med at få medarbejdere som følge af den historisk lave ledighed, siger John Wagner, adm. direktør for DSK.
- Derfor gør vi nu en ekstraordinær indsats for, at ”lagkagen” – antallet af ansøgere til job i dagligvarehandlen – bliver større. Og så vil vi selvfølgelig gerne have det største stykke, fordi vi i købmændenes verden har en kombination af selvstændighed, lokalt engagement og indtjeningspotentiale, som ingen andre kan byde på, siger han.
Ifølge direktøren er job i dagligvarehandlen blevet talt ned af politikerne - med statsminister Mette Frederiksen (A) i spidsen - og det de inderligt trætte af i DSK.
- Det er job, som man ikke bare skal tage af nød, fordi man ikke kan få noget andet. Det er job, der de seneste to år har vist sig som en del af den samfundskritiske infrastruktur. Det er hverdagens helte. Det er faktisk rigtigt gode stillinger, hvor man i købmændenes verden kan gøre hurtig karriere fra flaskedreng til købmand, siger John Wagner.
LÆS OGSÅ: Meny sender de første købmænd på udveksling i udlandet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter