Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Flere direktører er stoppet i Coop

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 1 February 2023 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

De store ændringer i Coop påvirker også direktørholdet.

Bomberne falder med kort tids mellemrum i dansk detailhandlen for tiden.

Tirsdag gjaldt det offentliggørelsen af Coops nye strategi Fremtidens Coop, som blandt andet indebærer en sammenlægning af de tre store supermarkedskæder og lukningen af Coop.dk MAD.

De giver også anledning til ændringer på ledelsesgangen.

- Fremover vil koncernen ledes af Coops Ledelses Team. Det skal sikre fokus på de to store kæder, Coop og 365discount, skabe en fladere ledelsesstruktur og dermed enklere og hurtigere beslutningsveje, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Store profiler takker af

Den hidtidige CFO, Thomas Brebøl Christensen, har valgt at stoppe i Coop. Som ny CFO og koncerndirektør er udnævnt Anders Boll Holmelund, der hidtil har været direktør med ansvar for Forretnings Økonomi & Finansiering.

- Jeg vil gerne takke Thomas for en imponerende indsats og en dybt professionel håndtering af de områder, han har haft ansvar for i Coop, og sætter pris på, at vi fortsat kan trække på hans kompetence i LoByCo, siger Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop.

Kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen-Kvickly, og kædedirektør Jan Larsen, Irma, har også valgt at stoppe i forbindelse med den nye organisation.

- Det er to af de helt store personligheder i Coop-familien, der dermed takker af, siger Kræn Østergård Nielsen.

- Både Kenneth og Jan har brugt det meste af deres arbejdsliv i henholdsvis Coop og Irma, og skabt fantastiske resultater gennem en mere end 30-årig periode. Jeg vil godt rette en stor tak til dem begge for mange års arbejde, der har gjort en markant forskel i Coop-familien, siger han.

 

Direktør i Coop.dk Mad, Lars Rasmussen, fortsætter i en anden rolle i Coop.


Fremover består ledelsesteamet af:

  • Adm. direktør (CEO): Kræn Østergård Nielsen
  • Koncerndirektør, Coop-kæden: Allan Kristoffersen
  • Direktør, 365discount-kæden: Thomas Nielsen
  • Direktør, Kunde-, Marketing og Digital (CMO): Dorte Tandrup
  • Koncerndirektør, Kategori & Kommerciel Excellence og CSR (CCO): Per Thau
  • Direktør, HR, Kultur & Kommunikation (CHRO): Lotte Hjortlund Andersen
  • Direktør, Supply Chain, Teknologi & Operationel Excellence (COO): Egil Møller Nielsen
  • Koncerndirektør, Økonomi, Jura & Ejendomme (CFO): Anders Boll Holmelund
  • Direktør, Strategi & Transformation (CTO): Helle Ringer

Kilde: Coop


LÆS OGSÅ: Coop slår kæder sammen: SuperBrugsen, Irma og Kvickly forsvinder

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD