Flere Coop-butikker bliver kritiseret for brud på regler
Da flere dagligvarebutikker tilbød gratis øl til nyudklækkede studenter, var det i strid med reglerne, lyder det fra Alkoholreklamenævnet.
Seks af Superbrugsens butikker lovede lokale studenter en gratis kasse øl i opslag på Facebook.
Men den slags strider mod reglerne på området, lyder det fra Alkoholreklamenævnet, som derfor har udtalt kritik af opslagene.
Virksomheder må ikke markedsføre alkohol til studenter, fordi studenter er omfattet af Alkoholreklamenævnets markedsføringsforbud.
- Alkoholreklamenævnet ser alvorligt på den omstændighed, at det særlige beskyttelseshensyn, som erhvervsdrivende er forpligtet til at udvise over for børn og unge, er tilsidesat af de lokale SuperBrugsen-butikker, siger forpersonen for Alkoholreklamenævnet, Marlene Winther Plas.
Efter en henvendelse fra Alkoholreklamenævnet har Superbrugsen valgt at slette opslagene.
Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, er opmærksom på sagen, fortæller han til TV2 Østjylland.
- Vi har skrevet ud til butikkerne, at de ikke skal gøre det igen fremover, siger han til den regionale tv-station.
De seks Superbrugsen-butikker ligger på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense.
Sådan lød opslagene på Facebook:
”SuperBrugsen [afdeling] vil meget gerne anerkende alle de lokale studenter der springer ud om kort tid. Vi ved det er en stor og vigtig dag for jer❤️
Så uanset hvilken farve hue I har fået, vil vi gerne medvirke til at jeres studenterkørsel bliver lige lidt sjovere. (hvis det er muligt)
Derfor vil vi gerne tilbyde jer en kasse øl HELT GRATIS! til de lokale studenter der vil ligge deres vej forbi SuperBrugsen [afdeling] under deres kørsel – Vi sørger for at de er godt kolde 😊❤️”
Kilde: Alkoholreklamenævnet
LÆS OGSÅ: Coop: Lille bølge af butiksåbninger rammer København i juni
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter