Feriepenge: Nedlukkede brancher går glip af forbrugsfest
Tidspunktet for udbetaling af de indefrosne feriepenge er helt skævt og lader hårdt ramte brancher i stikken, lyder kritiken.
Senere på måneden kommer milliarderne endnu en gang til at rulle, når danskerne kan få udbetalt den sidste del af deres indefrosne feriepenge.
Et flertal i Folketinget har tirsdag besluttet at sende feriepengene ud i danskernes lommer på et tidspunkt, hvor mange brancher stadig er hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger. Det giver anledning til en del kritik.
I et blogindlæg taler Dennis Clausager - stifter og indehaver af Detailfolk.dk og ejer af en modekæde på Sjælland - om mangel på “erhvervssind.”
- Mange brancher og sektorer er fortsat ramt af nedlukning eller restriktioner, så de er afskåret fra at få deres meget tiltrængte andel i forbrugsfesten, skriver Dennis Clausager.
- Derfor bør udbetalingen i min optik udskydes til størstedelen af de restriktionsramte virksomheder, som fx centerbutikker, caféer, restauranter og underholdningsbranchen, igen kan agere på lige markedsvilkår, fortsætter han.
I alt bliver der frigivet omkring 45 milliarder kroner i indefrosne feriepenge.
Organisationer undrer sig
Tidligere har blandt andet Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, været ude at kritisere det planlagte tidspunkt for udbetaling af feriepenge.
- Årsagen, til at de her penge overhovedet bliver udbetalt, er jo med regeringens egne ord, at man vil stimulere økonomien. Hvorfor så ikke hjælpe de mest trængte brancher, har Katia Østergaard, adm. direktør i Horesta, tidligere udtalt til Ritzau.
Samme holdning finder man hos Danmarks Rejsebureau Forening, hvor den adm. direktør, Lars Thykier, heller ikke er glad for tidspunktet.
- Hvis vi var blevet spurgt, ville vi gerne have, at man have ventet nogle måneder med at udbetale pengene. Regeringen har ikke åbnet for at rejse ud i verden, og det sker nok ikke før den 6. april, sagde Lars Thykier til DR for et par uger siden.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter