Faldende detailsalg bekymrer Dansk Erhverv
Det er bekymrende, at detailsalget de seneste måneder har været næsten uændret, mener man hos Dansk Erhverv, der dog også ser lyspunkter.
De seneste måneders salg i de danske butikker får nu så småt panderynkerne frem hos Dansk Erhverv.
Fra marts til april faldt detailsalget 0,2 procent. Det var fjerde måned i træk med relativt små og skiftende månedlige udsving, og salget i perioden februar til april var på niveau med salget i november til januar. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
- Der tegner der sig et billede af, at danskerne i sammenligning med 2014 har løsnet lidt op for det ret faste greb om pengene, som har præget forbruget i en årrække. Når det er sagt, så er det da lidt bekymrende, at udviklingen de seneste måneder har være tæt på uændret, men det viser os, at det forbrugsopsving, som nok fortsat er i gang, ikke er helt så kraftigt, som man kunne håbe, siger økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv i en udtalelse.
Detailsalget er afgørende
Et godt detailsalgt er afgørende for den danske økonomi.
- Øget salg i landets butikker og generelt flere af forbrugernes penge i omløb skaber vækst og arbejdspladser, og derfor er det afgørende at bl.a. detailsalget holder momentum, siger Mira Lie Nielsen.
Hos Dansk Erhverv ser man dog fortsat positivt på 2015 samlet set.
- Mange pile peger i retning af, at forbruget får et løft op i år, og en af de faktorer, som har stor betydning for den udvikling, er bedringen på boligmarkedet, det fortsat lave rente- og inflationsniveau, som sikrer at langt de fleste har fået flere penge mellem hænderne, siger Mira Lie Nielsen.
Derudover mener hun også, at det har en betydning, at der i dag er 50.000 flere lønmodtagere end for to år siden. Et fast arbejde samt afstand til finanskrisen giver nemlig formentlig en hjælpende hånd til forbruget.
- Et niveauløft af privatforbruget er afgørende, hvis der skal gas nok på opsvinget til at skabe et gearskifte og rykke dansk økonomi fra første op i andet eller tredje gear, siger Mira Lie Nielsen.
Detailomsætningsindekset er baseret på omsætningstal indberettet af danske detailvirksomheder. Heri indgår også danske internetbutikker. Der er dog også internethandel, der ikke indgår i tallene. Det er den, der er foretaget hos udenlandske internetbutikker og internethandel direkte hos produktions- eller engrosvirksomheder.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter