Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fakta vil gentage festival-succes

Discountkæden vil igen i år forsøge sig med kapløb i Fakta-poser, når dørene slås op til butikken på Roskilde Festival.
Foto: Fakta



Thursday den 26 June 2014 kl. 11:31 af: Freja Thorbech

Med forventning om at blive landets bedst omsættende Fakta-butik, åbner discountkæden igen i år en butik på Roskilde Festival.

Når de tømmermændsramte festivaldeltagere på Roskilde Festival skal fylde teltlagrene med rugbrød og dåseleverpostej, har de igen i år muligheden for at gøre det i festivalens lokale Fakta-butik.

Discountkæden åbner nemlig for andet år i træk et supermarked på Dyrskuepladsen i Roskilde, når musikfolket valfarter til.

LÆS OGSÅ: Fakta åbner festival-supermarked

Butikken slår dørene op den 29. juni klokken 18, og Fakta forventer, at butikken i Roskilde-ugen vil være landets bedst omsættende Fakta-butik. Det på trods af, at den målt på areal er landets mindste Fakta-butik.

Vil afholde events

Det er andet år, at Fakta er med på festivalen, og i år er butikken udvidet med bake-off, der sikrer nybagt brød hele dagen – og et større udvalg af færdige salater og sandwich, som var et stort hit sidste år.

Butikken vil også have et stort aktivitetsniveau med forskellige events og konkurrencer i løbet af festivalen, hvor blandt andet sidste år succesfulde kapløb i Fakta-poser gentages.

225 fakta-medarbejdere vil passe butikken, der har åben hver dag under festivalen fra 7 morgen til 4 nat.

- Der har i år været meget stor interesse for at være med på holdet, og vi har fakta-medarbejdere fra hele landet med på Roskilde. Festivalen er med til at skabe intern stolthed og god korpsånd, siger salgschef Flemming Braasch, der er ansvarlig for butikken, i en udtalelse.

Fakta vil også benytte festivalen til at eksperimentere med nye former for markedsføring. Kæden har taget alle sociale medier i brug og oprettet sine egne sider på YouTube, Instagram og Facebook.

Se et klip om Faktas festivaldeltagelse sidste år nedenfor.

LÆS OGSÅ: Festlig Fakta lukker ned



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD