Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fakta åbner nye butikker

Foto: detailfolk.dk



Monday den 30 April 2018 kl. 06:00

I de kommende måneder åbner Fakta nye butikker. Det er et udtryk for tiltro til den ellers pressede kæde, lyder det fra direktør. 

Der var gule breaking-bjælker i flere medier, da Coop tidligere i april offentliggjorde lukningen af 47 Fakta-butikker over hele landet.

Nu er den ellers pressede discountkæde så klar til at åbne nye butikker. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

I vestjyske Bramming åbnede en helt ny Fakta den 27. april, mens der i løbet af de kommende måneder også vil åbne nye butikker i Bramdrupdam og Køge. Her er der tale om flytninger af eksisterende butikker. 

Derudover bliver en række andre butikker moderniseret og udvidet i Hasle og København.

- Det er udtryk for, at vi har en stærk tiltro til at Fakta kan fortsætte den positive udvikling, som Fakta har haft det seneste år, hvor vi forbedrede resultat med ca. 130 millioner kroner, siger den konstituerede direktør i Fakta, John Hornbech Christensen.

Beslutningerne hænger sammen

Han ser klar sammenhæng mellem de mange lukninger og den seneste udmelding.

- Beslutningerne hænger faktisk godt sammen. De butikker vi lukker, giver underskud og havde ikke udsigt til at ændre den udvikling, fordi de har en dårlig placering, og derfor reagerer vi nu, siger John Hornbech Christensen.

- Men vi har andre steder, der er inde i en god udvikling, hvor det giver mening at investere i både helt nye butikker, moderniseringer og udvidelser, siger han.

LÆS OGSÅ: Få det fulde overblik - her lukker Fakta butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD