Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Erhvervslivet klager over hårdlivet afgift





Wednesday den 30 March 2016 kl. 10:50 af: Lise Møller Schilder

Dansk Erhverv har travlt med at indgive klager til EU-Kommissionen. Senest er det nøddeafgiften, som organisationen klager over.

EU-Kommissionen er ikke kendt for at være lynhurtig til at behandle sager. Men det ser ikke ud til at genere Dansk Erhverv, der indenfor kort tid har indgivet en klage til Kommissionen over de tyske pantregler og nu også klager over den danske nøddeafgift.

Dansk Erhverv mener, at afgiften er EU-stridig og urimelig idet den forskelsbehandler udenlandske nødder og nøddeprodukter.

- En mandeltærte produceret i eksempelvis Spanien eller Tyskland er belagt med højere afgifter, end hvis den er fremstillet i Danmark. Årsagen er udelukkende, hvor den er produceret. Det er blot et af flere eksempler på den EU-stridige måde, de danske nøddeafgifter er indrettet på, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Regner med medhold

Dansk Erhverv forventer derfor, at EU-Kommissionen vil anmode den danske regering om at ændre afgifterne, så de lever op til EU-reglerne.

- De danske nøddeafgifter giver masser af benspænd for danske virksomheder, der importerer, producerer og sælger produkter med nødder i. Vi er overbevist om, at afgifterne er EU-stridige, og at Kommissionen er enig, siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn, i pressemeddelelsen.

Kommissæren, der skal afgøre sagen, er den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Spørgsmålet er så, om hun når at komme med en afgørelse, inden regeringen selv ændrer afgiften. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har nemlig allerede nedsat et udvalg, som skal rydde op i de mange danske afgifter - herunder nøddeafgiften.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv klager til EU over tyske pantregler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD