Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Endelig er der godt nyt til den danske detailbranche





Thursday den 20 June 2013 kl. 09:53 af: Freja Thorbech

De nyeste tal om forbrugertilliden og detailsalget fra Danmarks Statistik varsler godt nyt til den hårdt trængte detailbranche.

Nu er der endelig lyspunkter i sigte for den danske detailbranche.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort tal for forbrugertilliden og detailsalget, og begge dele viser en stigende tendens. 

Detailsalget var således 0,3 procent højere i maj end i april, mens forbrugertilliden i juni er positiv for første gang siden juli 2012. Indikatoren for forbrugertilliden ligger på 3,4 i juni mod minus 2,6 i maj.

LÆS OGSÅ: Sortsyn hos forbrugerne varsler ilde for detail

- Den markante stigning i forbrugertilliden er godt nyt for dansk økonomi som helhed og kan også være et vigtigt skridt i forhold til at få vendt udviklingen i detailsektoren, der blev hårdt ramt af krisen. Detailomsætningen er meget afhængig af, hvor købelystne forbrugerne er, og den lave forbrugertillid har derfor medvirket til faldende omsætning. Derfor er dagens tal særdeles gode nyheder, siger konsulent i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Malthe Munkøe.

Vi skal ikke forvente forbrugsfest

Forbrugertillidsindikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.

Og forbrugerne forventer fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år, vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 10,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 9,2. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 13,2, og dermed er den steget markant i forhold til sidste måned, hvor den lå på 5,2, skriver Danmarks Statistik.

Det er dog endnu for tidligt at løfte armene alt for højt over hovedet.

- På trods af de mere positive tendenser skal man ikke forvente nogen forbrugsfest. Detailomsætningen har udvist en stødt faldende tendens, siden krisen satte ind, og hvis bare udviklingen kan bremses, vil det være gode nyheder. Men nu peger pilen endelig i opadgående retning, og dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at de positive økonomiske nyheder også begynder at påvirke de danske forbrugere. Det giver grundlag for forhåbning om, at detailhandlen går imod bedre tider, siger Malthe Munkøe.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD