Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

En bevidst manøvre har gnavet af omsætningen i Silvan

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 5 April 2022 kl. 10:01 af: Kristian Holgersen

Silvan tjente bemærkelsesværdigt mange penge i 2021, selvom omsætningen fortsatte med at falde. Det skyldes flere ting.

Top- og bundlinjen er gået hver sin vej i det seneste årsregnskab for byggekæden Silvan.

Det samlede resultat for 2021 ligger på 51,5 millioner kroner efter skat, hvilket er det højeste niveau i mange år. Samtidig fortsætter omsætningen med falde - denne gang med 11 procent til 1,24 milliarder kroner.

Et strategiskifte har siden 2019 gnavet millioner af salget, forklarer ledelsen i årsrapporten. Silvan skruede dengang ned for de store udsalgskampagner, som var en drivkraft for omsætningen, og lukkede en række urentable varehuse ned. Målet var at fokusere mere på profit.

Samtidig måtte Silvan også igennem en nedlukning og problemer med forsyningskæderne i 2021, som lagde endnu mere pres på omsætningen.

Men byggemarkedskæden er ved at være ude på den anden side, forklarer ledelsen. I anden halvdel af 2021 var omsætning typisk højere end i de tilsvarende måneder året før.

- For 2022 forventes det, at omsætningen vil stige væsentligt over niveauet i 2020 på grund af følgende faktorer: Ingen nedlukning, åbning af nye butikker og vækst i e-handlen, skriver ledelsen i årsrapporten.

Silvan har i øjeblikket 42 butikker og en webshop.

Ny adm. direktør

Jan Becker rejste sig tidligere på året fra direktørstolen, som han har holdt varm siden maj 2019, for at overlade pladsen til Mathias Kerp.

Den nye adm. direktør kom til Silvan i slutningen af sidste år, så kan kender allerede byggemarkedskæden indefra. Blandt de store opgaver kan nævnes en modernisering af butikkerne, webshoppen og en større indsats for at gøre forretningsmodellen mere bæredygtig.

- Fra det allerførste øjeblik, jeg startede hos Silvan, var jeg imponeret over, hvor motiveret, kundefokuseret og fremsynet virksomheden og dens medarbejdere er, siger Mathias Kerp i en pressemeddelelse.

- Silvans historik gennem de sidste år er bemærkelsesværdig, mens den altid forbliver tro mod sig selv. Jeg vil gerne fortsætte denne kurs mod vækst og opdage nye muligheder, siger han.


SILVAN A/S

Omsætning
2021: 1,241,751
2020: 1,392,781
2019: 1,487,181

EBITDA
2021: 97,090
2020: 83,279
2019: -67,200

Årets resultat
2021: 51,473
2020: 30,957
2019: -86,929

Kilde: SILVAN A/S, Annual report 2021


LÆS OGSÅ: 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD