Elgiganten om rekord-start: Black Friday er nu endnu vildere
Afstemning
Om Black Friday:
Black Friday er et amerikansk udsalgsfænomen, hvor butikker sætter deres varer voldsomt ned dagen efter Thanksgiving for blandt andet at sparke julesalget i gang.
Datoen for Black Friday er altid fredagen efter Thanksgiving, hvor amerikanerne holder fri. Mandagen efter kaldes Cyber Monday og byder ligeledes på slagtilbud, blot udelukkende online.
Black Friday kom til Danmark i 2010 – og fik i 2013 det helt store gennembrud, hvor alle store butikker for alvor kastede sig ind i kampen. Udsalget foregår både online og i fysiske butikker.
I 2014 var Black Friday den sjettestørste salgsdag i Danmark nogensinde.
- Der er ingen tvivl om, at Black Friday for vores vedkommende er kommet for at blive, siger Elgigantens administrerende direktør, Peder Stedal.
- Vi troede næsten ikke, at det kunne blive vildere end sidste år, men det er det blevet.
Sådan siger Elgigantens administrerende direktør, Peder Stedal, til detailfolk.dk fredag formiddag, mens årets udsalgsfænomen Black Friday er i fuld gang i rekordmange fysiske såvel netbutikker landet over.
- Elgiganten.dk slog besøgsrekord og havde over 38.000 besøgende på samme tid, da vi offentliggjorde tilbuddene ved midnat, og der var kø med flere hundrede kunder foran mange varehuse, da vi slog dørene op her fredag morgen klokken 07, fortæller Peder Stedal.
- Hvad er nyt hos Elgiganten i år i forhold til sidste års Black Friday?
- Sidste års Black Friday var en stor succes, så vi har ikke ændret fundamentalt på konceptet, men i år har vi til gengæld skruet endnu et nøk op på alle fronter. Vi har lavet endnu flere gode tilbud, og vi har alle mand på dæk ude i varehusene, så vores kunder får en rigtig god oplevelse.
- I nat sad hele vores digitale team og knoklede, og flere havde taget soveposer med. Det kræver et godt teamwork at sørge for, at det hele forløber glat, når der er mange tusinde besøgende inde på den samme hjemmeside, fremhæver Elgigantens administrerende direktør.
LÆS OGSÅ: Black Friday-start væltede mange hjemmesider
Årets største shoppingdag på vej
- Hvad er Elgigantens målsætning for årets Black Friday?
- Sidste år var Black Friday næsten lige så stor som vores traditionelt største salgsdag, som er den 27. december, og i år forventer vi at overgå det. Når jeg kigger på onlinesalget og de foreløbige meldinger ude fra vores 29 varehuse, så tror jeg bestemt på, at Black Friday bliver årets største shoppingdag i Elgiganten.
- Black Friday er blevet en vigtig dag i året for Elgiganten. På mange måder passer Black Friday perfekt til vores DNA med kendte mærkevarer til lave priser, så der er ingen tvivl om, at Black Friday for vores vedkommende er kommet for at blive.
LÆS OGSÅ: Netbutikkers tyvstart på Black Friday øger salget i hele november
Jubler over besøgsrekord
- Peder Stedal, er der noget, der generelt har overrasket jeres ved dette års Black Friday?
- Opmærksomheden omkring dette års Black Friday har været større end nogensinde, så vi var godt forberedte på stor interesse. Men at det blev så vildt, som det er blevet med køer foran vores varehuse, der nogle steder startede i går torsdag klokken 18 og en besøgsrekord på vores internetbutik elgiganten.dk – ja, det har alligevel overrasket.
Som detailfolk.dk har skrevet, så åbnede Elgigantens hovedkonkurrent, elektronikkæden Power, onsdag en ny butik i Frederiksberg Centret.
Power tog med butiksåbningen forskud på Black Friday, som altid løber af stablen fredagen efter Thanksgiving, hvor amerikanerne holder fri.
I 2014 var Black Friday den sjettestørste salgsdag i Danmark nogensinde.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter